Den Danske Klædeindustri og Toldloven

8 i Form af Klude og Kradsuld. Mange smaa Fabriker herhjemme bruger kun indenlandske Klude og indenlandsk Uld. Ej alene for de danske Bygnings- haandværk og vor indenlandske Maskinindustri, men ogsaa for vore Jernbaner og Skibe er desuden Klædefabrikerne gode Kunder: der kræves saaledes omtrent 13 Pund Raa- og Hjælpemateriale, incl. Kul, til at fremstille 1 Pund Klædevarer. Naar Klæde herefter skal indføres i færdig Stand, vil altsaa 12/is af denne betydelige Transport bortfalde*. Saa store Kapitaler og saa stor en Arbejderstab er desuden knyttet til denne Industri, at den nok turde være værd at bevare i nogenlunde blomstrende Tilstand. De sidste Aars Konjunkturer har ikke været denne Tilvirkningsgren særlig gunstig, og skulde den da nu, da bedre Tider endelig synes at ville komme, faldes i Ryggen indefra, vilde det eneste Visse være, at mange og gode Udviklingsmuligheder gik tabt for vort lille Land. 1 vort Naboland, Sverige, er det ved en høj Beskyttelsestold (Kr. 1.75 pr. Kilo) lykkedes at skabe en fremragende og velstillet Klædeindustri, som er en Pryd for Landet, og i dette Spor vilde det ikke være nogen Skam for os at træde. Selv mæg- tige Industri-Stater som Tyskland og Østerrig har langt højere Told paa Klædevarer, end Danmark har det for Tiden** — og skal den danske Klæde- industri for Alvor sættes i Stand til at gaa en frodig Fremtid i Møde ved gennemført Optagelse af bedre Kvaliteters Fremstilling, burde uimodsigelig Tolden ej alene ikke nedsættes, men meget snarere resolut forhøjes, som ogsaa i sin Tid delvis foreslaaet af det høje Landsthing. Hvorledes Tendensen og Tankegangen i Udlandets Lovgivningsarbejde netop for Tiden gaar i stik modsat Retning af herhjemme, fremgaar maaske allerbedst af det som Bilag 3 trykte ungarske Lovforslag, hvis Motiver endog sætter det som en positiv Statsopgave: direkte at støtte og ophjælpe Industrien, endda Ungarn, som be- kendt, overvejende er en Agrarstat. Til Slutning skal endnu kun oplyses, at den Kompensation for Ned- sættelserne i Tolden paa det færdige Fabrikat, som gives i det fremsatte Toldlovforslag gennem Lettelserne i Tolden paa Raa- og Hjælpestoffer, kun udgør 5 å 7 % af Toldnedsættelsen paa Klædevarer (jfr. Bilag 2). For Spørgs- maalet om den rette Udmaaling af Beskyttelsens Højde spiller disse Lettelser derfor en ganske forsvindende, næppe nævneværdig Rolle. * Som Eksempel kan anføres, at en Fabrik i Aaret 1904 havde et Forbrug, altsaa Transport af 9,208,790 Pund Raa- og Hjælpestoffer, hvorimod den af dette Forbrug resulterende Fabrikation af Klædevarer kun androg 668,005 Pund. ** Da man i sin Tid (1863) herhjemme bevarede den Toldbeskyttelse, som nu synes Rege- ringen for høj, var det, som bekendt, under væsentlig Hensyntagen til de holstenske Fabriker. Nu er Klædefabrikationen i Neumünster under den højere tyske Told blomstret saaledes op, at en betydelig Del af de forarbejdede Varer f. T. eksporteres til England.