Den Danske Klædeindustri og Toldloven

År: 1906

Forlag: H.H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 15

UDK: 337 Dan

I anledning af det af hans excell. Finansminister i Rigsdagssamlingen 1906-1907 fremsatte Toldlovforslag.

Ved klædeindustriens toldudvalg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
I 2 d) De kunne for det Tidsrum, i hvilket de dem bevilgede Begunstigelser gælde, optages i Rækken af de Virksomheder, som i Henhold til § 99 Lov I. 1890 ere fri- tagne for den i § 81, henholdsvis § 89 i samme Lov fastsatte Toldafgift. e) Kan Virkningen af § 159 Lov I. 1890 ogsaa udstrækkes til de i Henhold til den foreliggende Lov begunstigede industrielle Virksomheder. f) Kan Finansministeren overlade de nævnte Virksomheder det for dem i Fabri- kationsøjemed nødvendige urensede Salt ogsaa under den i § 13 Lov L. 1875 bestemte Pris og med Hensyn til Leveringen af dette Salt fastsætte Beløbet for> de Kautioner, som skulle stilles af den paagældende Virksomhed, under det i nævnte § angivne. De i denne Paragrafs Punkter c) og d) nævnte Begunstigelser finde ikke Anven- delse for Kroatien—Slavonien. Hvilke Industrigrene erholde Begunstigelser? 4 2. I de i § 1 nævnte Begunstigelser kunne følgende faa Del: a) De allerede bestaaende Fabrikker, som iøvrigt opfylde § 1 første Stykke, efterat de have indrettet væsentlige Driftsudvidelser i Overensstemmelse med Teknikens Udvikling, i hvilket Tilfælde Forholdet imellem de Industrigrene, der kunne blive del- agtige i Begunstigelserne, og dem, der ikke kunne begunstiges, fastsættes procentvis, hvorhos Finansministerens Ret opretholdes til i Forstaaelse med Handelsministeren at fastsætte den Maalestok, efter hvilken de i Punkt b) § 1 nævnte Begunstigelser skulle anvendes paa saadanne Virksomheder. b) De ved den foreliggende Lovs Ikrafttræden bestaaende, men efter Ikrafttræden af Lov XLJX. 1899 oprettede eller først fremtidig opstaaende industrielle offentlige Værkstedsanlæg ligesom ogsaa de Elektricitet frembringende industrielle Anlæg, som levere Strøm (Kraft) i industrielt eller landøkonomisk Øjemed, hvis de med Hensyn til Leje af Lokaler og Priser for Levering af Strøm underkaste sig de af Handels- ministeren fastsatte Betingelser. En Undtagelse danner i denne Henseende den til Belysningsøjemed leverede Strøm, som ikke kan faa Del i nogen Begunstigelse. De allerede bestaaende offentlige Værkstedsanlæg, som have underkastet sig de af Handelsministeren med Hensyn til Leje af Lokale og Levering af Strøm fastsatte Be- tingelser, kunne nyde disse Begunstigelser fra Driftens Begyndelse. c) De til regelmæssig Beskæftigelse af et større Antal Hjemmearbejdere oprettede Virksomheder, naar de i Reglen beskæftige mindst hundrede Hjemmearbejdere. d) De i § 13 i Lov XXII. 1803 omtalte Skibsbyggerier og Skibsværfter samt dc i Overensstemmelse med de tekniske Krav indrettede Skibsreparationsanlæg, Flyde- og Tørdokker. Begunstigelser for Arbejderboliger. § 3. Bestemmelsen i § 2 i Lov LI. 1870, ifølge hvilken de Arbejderboliger, som uden Lejeafgift ere overladte Arbejdere i Landbruget og Industrien, vedvarende ere fritagne for Skat, suppleres derhen, at Regeringen ogsaa kan lade den vedvarende Skattefrihed gælde for de Arbejderboliger, som overlades Arbejderne under Betingelse af, at de saa faa en mindre Arbejdsløn, eller at et vist Beløb af denne anvendes til Huslejen eller til Erhvervelse af Ejendomsret til Huset. De Arbejderboliger, som faktisk gaa over i Arbejderens Besiddelse eller overlades ham imod ordinær Husleje, falde ind under de almindelige Bestemmelser i Lovene om og Reglerne for Huslejeskat. De Arbejderboliger, som bygges for Arbejderne til Benyttelse imod Husleje eller i det Øjemed, at Arbejderne erhverve dem som Ejendom imod Erlæggelse af Købe- summen i Rater, kan Regeringen, for saa vidt de kunne betragtes som Nybygninger, fra det Tidspunkt regnet, paa hvilket de tages i Brug, indrømme en tyveaarig provi- sorisk Skattefrihed, i hvilket Tilfælde de i dette Tidsrum ligeledes ere fritagne for Stats-, municipal og kommunal Tillægsskat ligesom ogsaa for den almindelige Indkomst- tillægsskat.