Den Danske Klædeindustri og Toldloven

4 ved en Nedsættelse af en beskyttende Toldsats, er allerede gennem Forhol- denes egen Udvikling forlængst opnaaet herhjemme! Men dette vil altsaa med andre Ord sige, at der ved den foreslaaede Nedsættelse slet ikke naas, hvad der er en saadans naturlige Maal — hvorimod man i aaben Strid med Principet om, at Toldens Højde bør stige med eller dog staa i Forhold til Varens Værdi, netop omvendt formindsker Afgiften for en stor, hvert Aar stigende Mængde Importvarer, hvis Kvalitet grænser helt op til ligefrem Luksus. Motiverne taler udtrykkelig selv om de fra Administrationen skete »Bestræbelser for ved Indførsel dog saa vidt muligt at beskatte de finere og dyrere Uldmanufakturer højere end de grovere og billigere«, men for Hel- uldsartikler gaar Forslaget alligevel den stik modsatte Vej og nedsætter Tolden paa de »finere og dyrere« Kvaliteter. Ganske vist søges nu Tanken om en Graduering af Tolden efter Værdi indenfor Vægttoldens Ramme realiseret gennem den ovenfor nævnte Deling af den nugældende Pos. 160 i halvuldne og heluldne Alenvarer. Motiverne indrømmer dog selv, at denne Deling væsentlig kun er valgt, fordi Told- væsenet derved faar »et praktisk anvendeligt Skel«, medens et virkeligt Hen- syn til at skabe »Overensstemmelse« mellem Toldsatserne og »Varens Værdi« maatte føre til »en Deling efter Stoffets Traadeantal«. Og uimodsigeligt er det da ogsaa, at for alle lette Stoffer med Rending af fint Bomuldsgarn eller merceriseret Garn og Kamgarns-Islæt vil det samme komme til at gælde som for bedre Helulds-Artikler: Tolden bliver i Forhold til Varens Værdi for ringe, baade fra Stats-Finansernes Beskatnings-Synspunkt og fra Hjemmeindu- striens Beskyttelses-Standpunkt. Fra dette sidste stiller det sig nemlig for den danske Klædefabrikation som et legitimt og berettiget Ønske: at faa Lov til i Ly af Toldloven at højne sit faglige Niveau og at fortsætte den Udvikling, som netop er i fuld Gang, fra overvejende Fremstilling af grovere og sværere Varer til en kombineret Til- virkning af bedre og billigere Kvaliteter ved Siden af hinanden. Den Indvending mod Toldbeskyttelse, man ofte hører fremført fra frihandelsvenlig Side: at den er en Sovepude, som den indenlandske Industri lægger sig saa trygt til Hvile paa, at den glemmer eller forsømmer at følge med Tiden, rammer i hvert Fald ikke vor indenlandske Klædeindustri — den høje Arbejdsløn gør det ligefrem her i Landet til en bydende Nødvendighed altid at holde det maskinelle Materiel og den hele Teknik fuldt ud paa Tidens Højde. I de fleste Klædefabriker her i Landet har man allerede i længere Tid været godt inde paa at fremstille bedre Kvaliteter, og har ogsaa naaet smukke tekniske Resultater, hvorimod de økonomiske netop kun kan forventes i Fremtiden. Hele denne glædelige Udvikling, som jo netop er i fuld Overensstem-