Den Danske Klædeindustri og Toldloven

6 er meget for lille — og netop især naar det gælder bedre Varer — til at tillade en gennemført Specialisering. Selv om de danske Klædefabrikanter, som ovenfor fremstillet, nok saa meget staa paa Højde med Udlandets i Teknik, saa vil de dog vedblive at savne det vidtudstrakte Afsætningsomraade, der haves i Lande som Tyskland og England, for ej at tale om den lette Adgang i saadanne Lande til billige Masse-Indkøb af Raastoffer og Materialien. Og naar saa det, ikke teknisk, men økonomisk overlegne Udland tilmed, hvor Lejlighed gives, benytter vort lille Marked som Afløbsrende for sin Overpro- duktion, der sælges her til Spotpriser blot for ikke at trykke Hjemmepriserne, vil det sikkert let forstaas, at heroverfor afgiver en saa lav Told som den foreslaaede i Virkeligheden ingen nævneværdig, ingen effektiv Beskyttelse. Ja selv naar man gaar ned i Kvalitet til en Engros-Pris af Kr. $,oo og en Vægt af 70—80 Kvint pr. Alen, gælder dette, — hvad den allerede nu saa store Import af disse Kvaliteter til Overflod godtgør! Og hertil kommer endelig, last not least, at den danske Klædefabrikant maa betale betydelig højere Løn- ninger end sine Konkurrenter i Udlandet, uden endda at kunne disponere over en Arbejderstand, der i Øvelse og nedarvet Færdighed staar saa højt som Udlandets ældgamle og centraliserede Industris. Hvis altsaa den nugældende, allerede i sig selv for lave Beskyttelse yder- ligere nedsættes som foreslaaet, maa vore Fabrikanter trække sig helt tilbage fra Fremstillingen af Mellemkvaliteter og bedre, især mønstrede, Varer. Dette vilde ikke alene betyde en teknisk og kulturel Niveausænkning, men ligefrem føre til økonomisk Tilbagegang for den danske Klædeindustri: nogle Fabrikanter vil endog miste indtil 75 pCt. af deres hele Omsætning, og gen- nemgaaaende vil det nuværende Produktions- og Salgsomraade blive 25 til 50 pCt. mindre end nu. Og hvad vil Følgen heraf atter blive? Ogsaa her vil et Eksempel bedst kunne vise det. En større Fabrik havde i 1904 en Produktion af Kr. 1,200,000, og paa denne Produktion faste Driftsudgifter til et Beløb af Kr. 360,000 (altsaa foruden Arbejdsløn, Materialier og Avance, jfr. Bilag 1), Denne Fabrik vil ved Toldned- sættelsen miste 200,000—$00,000 Kr. af sin Omsætning i finere Varer. Hvis nu denne blot lavt regnet mister en Sjettedel af sin Fabrikation (200,000 Kr. altsaa), bliver ogsaa en Sjettedel af dens faste Omkostninger, som jo ikke kan formindskes, udækket, nemlig Kr. 360,000 : 6 = Kr. 6o,ooo. Men disse Kr. 60,000 er netop den ordinære Kapital-Forrentning — 4 pCt. af Aktiekapitalen. I de tre Aar 1902, 1903 og 1904 udbetalte Fabriken som Dividende til Aktionærerne Kr. 180,000— Kr. 60,000 pr. Aar. For det paagældende, i teknisk Henseende højtstaaende, kapitalkräftige og driftige Firma staar nu vel den Mulighed aaben at erstatte sin Fabrikation af finere Varer, Kr. 200,000—500,000 pr. Aar, ved at