Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

Forfatter: J. Rump

År: 1894

Forlag: J. Frimodts Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 220

UDK: 628.7 Rum TB

DOI: 10.48563/dtu-0000173

Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
86 Der maa stilles to Fordringer til Rendestensbrønde, nemlig at de ere vandtætte, og at de ere forsynede med en forsvarlig Vandlaas. Skal man være sikker paa, at en Brønd er tæt, maa den være forfærdiget over Jorden og undersøgt, før den sættes ned; naar den først er anbragt i Jorden, er en mindre Utæthed meget vanskelig et opdage. Deraf følger, at de Materialier, som bør benyttes til Brøndene, blive stærkt begrænsede. Murværk kan saaledes ikke bruges, da det vilde briste under Trans- porten, derimod er stærk Beton af Granitskj ærver, brændte Lervarer og Støbej ærn gode Materialier. Det sidste benyttes dog ikke paa Grund af Bekostningen, medens de to første ere meget brugte. En anden Fordel ved, at Brønden forfærdiges over Jorden, er, at man langt bedre kan sikre sig, at Vandlaasen anbringes rigtigt; det er meget ofte, at Vandlaase, der paa Stedet fastgjøres i murede Rendestensbrønde, blive saa forkert anbragte, at de slet ikke lukke for Kloakgas Endelig have de transportable Brønde den Fordel, at naar de ere brugte paa et Sted, kunne de optages og benyttes andet Steds. Rigtig indlysende blev denne Fordel mig i Svendborg, hvor murede Brønde benyttes. Da nu for nogle Aar siden Rende- stenene bleve flyttede omtrent i */2 Fod ud i Gaden for at give Plads til bredere Fortove, nænnede man ikke at kassere Brøndene, og man forkryppede derfor deres Overdel til Siden. Følgen heraf blev, at det er næsten umuligt at rense dem. Havde der derimod været anbragt f. Eks. Betonbrønde i Rendestenene, havde det været meget let at flytte dem. Betonbrønde (Se Fig. u) og Rør- brønde, der bestaa af glasserede Ler- varer, ere næsten altid forsynede med Vandlaas. Jeg har kun to Steder truffet Undtagelser fra denne Regel, nemlig i Aarhus og Rudkjøbing, hvor der fandtes Rørbrønde uden Vandlaas. de paa Stedet fastgjøres i de murede Brønde. Det er næsten altid svanehalsformecle Vandlaase, der benyttes, Fig. ii. Derimod maa