Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Dette beror først og fremmest paa, at der ingen
Forstaaelse findes i Befolkningen af, hvilke Ulykker
der kan opstaa af, at denne Sag forsømmes. Spilde-
vandsledninger betragtes af Husejerne næsten aldrig
fra andet Synspunkt end, at de ere en Udgift, som
man skal søge at slippe saa lempeligt fra som muligt.
Dette Forhold kunde der nu bødes paa ved, at
Sundhedsvedtægterne energisk tog sig af denne Sag,
men det er ikke Tilfældet.
At give en indgaaende Skildring af Forholdene,
formaar jeg ikke; jeg har ikke Materiale dertil. Ganske
vist har jeg i alle Byer, jeg har besøgt, inspiceret en
Række Gaarde og ved Selvsyn og Spørgsmaal søgt
at skaffe mig at vide, hvordan de underjordiske Led-
ninger, dersom saadanne fandtes, vare. Jeg mener
derfor, at jeg har faaet tilstrækkeligt Skjøn over Sagen
til at udtale en almindelig Dom, men noget, der lig-
nede Statistik, har det ikke været muligt at tilvejebringe;
dertil vare Kombinationerne af det udførte Arbejde for
meningsløse og bisare.
Og jeg tror heller ikke, at en saadan Statistik vilde
have nogen som helst Interesse. I saa godt som alle
Byer er Rørlægningen overladt til uvidende Arbejds-
folk, hvis Paafund dog ikke kunne gjøre Krav paa at
blive offentliggjorte.
Jeg skal nøjes med en almindelig kortfattet Skil-
dring af, hvorledes Forholdene ofte ere.
Spildevandet, der skal ledes til Kloaken, modtages
som Regel af en Beholder i Jorden. Denne er ofte
en Brønd af Mursten, men vel lige saa ofte en Trætønde.
De murede Brønde bestaa næsten altid af ’/2 Stens
Mur, forbundet med almindelig Mørtel (uden Cement);
Stenene ere almindelige Mursten, paa hvis Overflade
Frosten kan gjøre og har gjort Skade. Trætønderne
ere gamle brugte Tønder, der undertiden nedsættes
uden Bund, for at en Del af Spildevandet kan synke
i Jorden. Overdækningerne af Beholderne ere under-
tiden Jernriste, men oftere løse Trælaag, og det hænder,
at disse helt mangle.
Beholderne ere næsten aldrig forsynede med Vand-
laase; i hvert Fald kunne Trætønderne ikke være det.