Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
...'.».-C..-’.
138
Udbringeisen af Affaldsstofferne (Renovationen)
kan enten være privat, naar den foretages af den
enkelte Husejer, eller hvem han overlader det til,
eller den kan være offentlig, naar Kommunen selv
eller dens Kontrahent udfører den; paa Overgangen
herimellem staa, som vi straks skulle se, forskjellige
Arrangementer, hvor private Entreprenører, der i
mindre eller højere Grad ere forpligtede overfor Kom-
munen, besørge Renovationen.
Ordentlig udført Renovation er altid en Udgift;
dette gjælder baade for Affalds- og Latrinrenovation.
Man kan derfor ikke vente, at Husejerne godvilligt
passe Renovationerne, som de bør passes; da tilmed
en alvorligere Forsømmelse fra en enkelt Mands Side
ikke alene skader hans Ejendom, men hele Nabolaget,
er det eneste naturlige, at Kommunen paatager sig
Renovationen og gjennem Skatter eller paa anden
Maade holder sig skadesløs. Dette er saa meget
naturligere, som almindeligt Afiald og Latrin produceres
af alle Indvaanere. Heraf følger, at Udbringeisen af
Staldaffald, Slagteaffald, skadeligt Fabriksaffald o. 1.
ikke bør falde ind under den offentlige Renovation, i
hvert Fald ikke uden at Kommunen faar fuldt Veder-
lag for de derved paadragne Udgifter.
I de 43 Byer, hvor der kun findes Møddinger, er
der selvfølgelig ingen offentlig eller halvoffentlig Af-
faldsrenovation. Hver Husejer maa sørge for at komme
af med Stofferne paa den Maade, han bedst kan. De
Ejendomme, til hvilke der høre Heste, besørge ofte
selv Udkjørselen; men det Almindelige er, at man
henvender sig til en Landbruger i Omegnen og træffer
Aftale med ham om, at han skal afhente det til sine
Marker. Da Landmanden derfor er interesseret i, at
Møddingens Indhold er saa godt som muligt, søger
han ofte at bevæge Husejeren til at hælde sin Latrin
i Møddingen, og da han for Opfyldelsen heraf er i
Stand til at byde en bedre Akkord, opnaar han som
Regel dette, hvor Sundhedspolitiet ikke lægger sig
imellem. En anden uheldig Virkning af dette Forhold
er, at Tiden for Udkjørslen ikke kommer til at rette
sig efter Møddingens Tarv, men efter, naar Landmanden
KBHMB