Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

Forfatter: J. Rump

År: 1894

Forlag: J. Frimodts Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 220

UDK: 628.7 Rum TB

DOI: 10.48563/dtu-0000173

Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
...'.».-C..-’. 138 Udbringeisen af Affaldsstofferne (Renovationen) kan enten være privat, naar den foretages af den enkelte Husejer, eller hvem han overlader det til, eller den kan være offentlig, naar Kommunen selv eller dens Kontrahent udfører den; paa Overgangen herimellem staa, som vi straks skulle se, forskjellige Arrangementer, hvor private Entreprenører, der i mindre eller højere Grad ere forpligtede overfor Kom- munen, besørge Renovationen. Ordentlig udført Renovation er altid en Udgift; dette gjælder baade for Affalds- og Latrinrenovation. Man kan derfor ikke vente, at Husejerne godvilligt passe Renovationerne, som de bør passes; da tilmed en alvorligere Forsømmelse fra en enkelt Mands Side ikke alene skader hans Ejendom, men hele Nabolaget, er det eneste naturlige, at Kommunen paatager sig Renovationen og gjennem Skatter eller paa anden Maade holder sig skadesløs. Dette er saa meget naturligere, som almindeligt Afiald og Latrin produceres af alle Indvaanere. Heraf følger, at Udbringeisen af Staldaffald, Slagteaffald, skadeligt Fabriksaffald o. 1. ikke bør falde ind under den offentlige Renovation, i hvert Fald ikke uden at Kommunen faar fuldt Veder- lag for de derved paadragne Udgifter. I de 43 Byer, hvor der kun findes Møddinger, er der selvfølgelig ingen offentlig eller halvoffentlig Af- faldsrenovation. Hver Husejer maa sørge for at komme af med Stofferne paa den Maade, han bedst kan. De Ejendomme, til hvilke der høre Heste, besørge ofte selv Udkjørselen; men det Almindelige er, at man henvender sig til en Landbruger i Omegnen og træffer Aftale med ham om, at han skal afhente det til sine Marker. Da Landmanden derfor er interesseret i, at Møddingens Indhold er saa godt som muligt, søger han ofte at bevæge Husejeren til at hælde sin Latrin i Møddingen, og da han for Opfyldelsen heraf er i Stand til at byde en bedre Akkord, opnaar han som Regel dette, hvor Sundhedspolitiet ikke lægger sig imellem. En anden uheldig Virkning af dette Forhold er, at Tiden for Udkjørslen ikke kommer til at rette sig efter Møddingens Tarv, men efter, naar Landmanden KBHMB