Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
uigjennemtrængelige, dernæst maa de have en temmelig
glat Bund, og endelig er et saadant Fald nødvendigt,
at de tillade Spildevandet ret hurtigt at flyde bort.
Dog kan der gaas Noget paa Akkord med den sidste
Fordring; Rendestenene ere jo overalt tilgængelige,
saa at det er let at rense dem med en Kost, dersom
de skulde blive forstoppede ved, at noget sætter sig
paa tværs af dem. Det er derfor ikke saa nødvendigt
for Rendestenene som for Kloakerne, at de selv kunne
holde sig rene; medens man derfor i Kloaker maa
forlange en daglig Maksimumshastighed af 2l/2 å 2 Fod
i Sekundet, kan man nok ved Rendestene gaa ned
til det Halve.
Fordringen om Uigjennemtrængelighed udelukker,
at uhugne Sten benyttes til Rendestene, da de kun
kunne sættes med store Mellemrum. I en mindre jysk
By saa jeg endogsaa fire friske Muldvarpeskud lige
midt i Rendestenen. Heller ikke Brolægning af hugne
Sten kan betragtes som et uigjennemtrængeligt Materiale,
naar det ikke er forsynet med et passende Underlag.
Den eneste Sundhedsvedtægt, der foreskriver et saa-
dant, er Nykjøbing paa M’s: »Rendestene bør, saavidt
muligt, være forsynede med et Underlag af 4" Tykkelse
af Blaaler for at forhindre Gjennemsivning af de stin-
kende Partikler. Og hvor nye Rendestene anlægges,
saa vel offentlige som private, bør det altid paases, at
de forsynes med et saadant Underlag, som dannes
efter Rendestenens Form, inden Sandet paaføres, hvori
der brolægges.« Bedre end Ler er dog et Underlag
af Beton, der tillige har den Fordel, at det giver Stenene
et fast Underlag, hvorved det undgaas, at Stenene
synke paa Grund af Tryk og hæve sig paa Grund af
Frost, saa at Rendestenen i lange Tider kan beholde
sin rigtige Fa^on. Man behøver blot flygtigt at gjennem-
gaa Byernes Rendestene for at overbevise sig om,
hvor vigtigt det er, at der gjøres Noget i saa Hen-
seende; de frembyde næsten alle et mer eller mindre
bakket Udseende. Den eneste By, der har Bestem-
melser i Sundhedsvedtægten, som søge at modarbejde
dette Forhold, er Thisted: »Hvert Foraar i April
Maaned eftergaas Rendestenene i Bunden, for at de i