Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
udføres af Beton (se Figur 5 og 6); de bør udføres
om Foraaret, for at de kunne være tilstrækkelig haarde
til den Tid, Isophugningen begynder.
Rendestene, der føre større Mængder Spildevand,
kan der passende gives samme Bund som de mindre
Rendestene, begrænset paa Siderne af Granitfliser og
overdækket med Planker (se Fig. 7).
Rendestene, der kun føre Regnvand, kunne taale
det svageste Fald, dog nødigt under 1 : 250. Rende-
Fig- 5-
stene med smaa Mængder af Spildevand maa mindst
have et Fald af 1 : 150. For større Rendestenes Ved-
kommende henvises til Beregningerne af Kloakers Fald
(se Side 93 og 94).
Fig, 6.
Disse Regler for Rendestene i Gaderne burde vel
offsaa gjælde for de private inde i Gaardene, men de
ville maaske forekomme de fleste Byraad altfor strænge.
Og der er heller ingen Sundhedsvedtægter, der fore-
skrive Noget herom ud over, at der enkelte Steder
gives Sundhedskommissionen Myndighed til at paabyde
en behørig Ordning af Afløbet. Men i hvert Fald burde
det ligesom i Horsens forlanges i Sundhedsvedtægterne,
at alle private Rendestene udførtes af hugne Sten.