Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

Forfatter: J. Rump

År: 1894

Forlag: J. Frimodts Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 220

UDK: 628.7 Rum TB

DOI: 10.48563/dtu-0000173

Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
68 udføres af Beton (se Figur 5 og 6); de bør udføres om Foraaret, for at de kunne være tilstrækkelig haarde til den Tid, Isophugningen begynder. Rendestene, der føre større Mængder Spildevand, kan der passende gives samme Bund som de mindre Rendestene, begrænset paa Siderne af Granitfliser og overdækket med Planker (se Fig. 7). Rendestene, der kun føre Regnvand, kunne taale det svageste Fald, dog nødigt under 1 : 250. Rende- Fig- 5- stene med smaa Mængder af Spildevand maa mindst have et Fald af 1 : 150. For større Rendestenes Ved- kommende henvises til Beregningerne af Kloakers Fald (se Side 93 og 94). Fig, 6. Disse Regler for Rendestene i Gaderne burde vel offsaa gjælde for de private inde i Gaardene, men de ville maaske forekomme de fleste Byraad altfor strænge. Og der er heller ingen Sundhedsvedtægter, der fore- skrive Noget herom ud over, at der enkelte Steder gives Sundhedskommissionen Myndighed til at paabyde en behørig Ordning af Afløbet. Men i hvert Fald burde det ligesom i Horsens forlanges i Sundhedsvedtægterne, at alle private Rendestene udførtes af hugne Sten.