Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

 7° I Overensstemmelse hermed skal jeg foreslaa føl- gende Bestemmelser om Afløb fra Gaarde: »Alle private Afløbsrender, der føre Spildevand, skulle ud- føres af hugne Sten eller et Materiale, som Sundhedskommissionen skjønner at være bedre. De skulle mindst have et Fald af I : 150. Gjennem Bygninger udføres de enten af saltglasserde Lerrør eller Jernrør, der have 4" indvendig Diameter Og mindst et Fald af I : 70. De enkelte Rør skulle samles lufttæt med stærk Cement og maa ingen Aabninger have«. Kloaker. I Tabel III Kolonne 2 gives der Oplysninger om, i hvor høj Grad de forskjellige Byer ere forsynede med Kloaker. Heraf ses, at af de 69 Byer, der ere paa Tale, ere 24 fuldstændigt eller dog for største Delen forsynede med Kloaker, i 7 findes Kloaker i omtrent den halve By; 8 have Kloaker i mellem i/3 °g V? af Byen, og i 30 er kun ’/8 eller mindre forsynet med Kloaker, og af dem mangle Kloaker fuldstændigt i 15. Dette Forhold kan nu se ret gunstigt ud; men, som jeg skal vise, ere de allerfleste Kloaker af den Beskaffenhed, at de vistnok hellere maatte undværes. Først maa det fremhæves, at det de fleste Steder fra først af har været udelukkende økonomiske Grunde, der have bevirket, at Kloakerne bleve lagte. Om Vinteren, naar Afløbet gjennem Rendestenene fryser, er det et stort Arbejde, der maa præsteres ved Is- ophugning for nogenlunde at holde Afløbet frit. For at slippe for dette Arbejde kan det godt betale sig at anvende en Del paa Kloaker, og naar saa tilmed disse fremstilles paa billigste og tarveligste Maade, kan der være Tale om en ret betydelig Gevinst. Og selv om sanitære Motiver ogsaa have spillet en vis Rolle, idet særlig Distriktslæge og Fysikus have anbefalet underjordiske Ledninger, saa have disse Paavirkninger tit ikke strakt sig videre, end at de bevirkede selve Vedtagelsen afKloakernes Bygning. Dels have Lægerne ofte ikke Plads i Byraadet, der bevilger Bekostningen, dels have de ikke saadanne tekniske Kundskaber, at