Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Gjsdningens Behandling paa Marken. 103 uingen skulde kunne miste en ftørre 3)?ængbe fly g- tig Ammoniak. Dette er imidlertid ikke Tilfældet, hvilket er bevist ved direkte Forsøg og forklares af Jordens Absorp- tionsevne. Vel behandlet Gjodning indeholder overhovedet ikke ret megen flygtig Ammoniak, da den største Mængde deraf er bundet af de dannede Humussyrer og andre Syrer. Den til Stede værende, flygtige kulsnre Ammoniak fastholdes af Jorden paa Grund af dens Evne til at absorbere dette Stof. I flet behandlet, stærkt forraadnet Gjodning findes der en ftørre Mængde flygtig Ammoniak, og ved saadan Gjodning vil der derfor ogsaa kunne gaa noget deraf tabt. Der er folgende Fordele ved at lade Gjodnin- gen blive liggende oven paa flade, ikke hæl- dende Marker: «) Gjodningen bliver liggende mere sammen, end naar den plojes ned, og derfor vil Gjæringen, naar der er til- strækkelig Fugtighed og Varme til Stede, gaa hurtigere, end i nedplojet Gjodning. /?) Naar Gjodningen bliver liggende ovenpaa Jorden, er denne bedækket og nyder saaledes alle Fordelene ved Be- flygningen: ftørre Fugtighed, en mere ensartet Jord- varme, og en deraf folgende bedre og hurtigere Gjæring af selve Jorden, dennes Smulring o. s. v.; kort sagt, Jorden bliver saaledes hurtigere, hvad Landmanden kalder „bekvem". /) En mere jævn Fordeling af Næringsstofferne i Jorden. Regnen udvasker Gjodningen, det saaledes Opløste træn- ger ned i Jorden og bliver her absorberet og mere jævnt fordelt, end ved at nedpløje Gjodningen. Marken faar saa at sige en flydende Gjodskning paa den bil- ligste og heldigste Maade. At sprede Gjodningen paa Sne eller fros- sen Jord har ingen stadelige Folger, naar Marken ikke har stærkt Fald. Mindst at anbefale er det dog at lade Gjodningen