Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

102 Staldgjsdningen. 1. Gjodningen slettes i smaa Hobe. Det er under alleForhold forkasteligt at lade Gjodningen staa i smaa Hokker, fordi Marken ved deres Udvaflning vil blive meget uensartet gjodflet, og Gjodningen selv vil lide væsentlige Tab. 2. Gjslmmgen sattes i store Dynger. , Hvad der er sagt om de smaa Hobe, gjælder ogsaa om de storre Dynger; ogsaa her finder der Tab af forstjellig Art Sted, faa at den ofte brugte Maade, at sætte Gjodningen i store Dynger, flet ikke kan anbefales. Er Landmanden nodsaget til at lægge Gjodningen i store Dynger, maa han blande den lagvis med Jord og dække den med Jord. I en saaledes behandlet Modding bliver Gjod- ningen hverken udvaflet af atmosfæriske Nedslag eller gaar i for stærk Gjcering, hvormed der altid er forbundet Tab. 3. Gj-dningen spredes paa Marken straks efter Udkjorselen. Straks at sprede Gjodningen paa Marken fortjener for- trinsvis at anbefales; de to Maader, som her anvendes, maa nærmere omtales. a. Straks at sprede Gjodningen og derefter lade den ligge nogen Tid ovenpaa Jorden. Denne Fremgangsmaade fortjener med Rette varmt at tilraades i mange Tilfælde, efter som den i mange Retninger frembyder væsentlige Fordele for Marken. At lade Gjodningen blive liggende ovenpaa Jorden bor dog kun ske, hvor Marken har en vandret Beliggenhed, altsaa ikke er bakket eller hældende. Har Marken derimod stærkt Fald, vil Regn eller Sne bort- føre de fra Gjodningen opløste Stoffer. Hovedbetænkeligheden ved at lade Gjodningen blive liggende ovenpaa Jorden er Frygten for, at G jod-