Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Gjodningens Virkning. 105 Staådgjsdningen in deholder alle de Nærings- stoffer, Planterne behove, og naar den anvendes og behandles paa rette Maade, byder den en Del af dein i en saadan Tilstand, at de straks kunne optages. Hvor mange opløste Planlenæringsstosfer der findes i Staldgjodningen, beror paa dens Alder; jo friskere den er, desto færre Næringsstoffer i tilgængelig Tilstand indeholder den, og jo ældre den er, desto flere. Betragter man Staldgjodningen kun som Planternes Ernærer, saa maa man foretrække den gamle, sorraadnede Gjodning, fordi den inde- holder de fleste opløste Plantenæringsstoffer. Men Staldgjodningen skal jo ikke alene ernære Planterne, den skal ogsaa forbedre Jorden. Den tjener saaledes til at forege Jordens Humusmængde, hvis Fordele for Jorden vi have omtalt Side 11. Den friske, lange Staldgjodning virker end- videre løsnende og derved udtørrende, Egenskaber, der gjore den særlig heldig for tunge, bindende og vaade Jorder. For den lette Sandjord vil en Gjodning med ovennævnte Egenflaber derimod ikke egne sig godt, da denne Jord allerede er los og tør nok og hellere maa gjores mere bindende. For denne Jord vil derfor en mere ud- gjæret Gjodning, der gjør den mere bindende, være at foretrække. Af denne korte Betragtning fremgaar det, at den for- raadnede Gjodning indeholder flere oploste Plante- næringsstoffer, end den friske, og at den derfor for- trinsvis passer for saadan Jord, der allerede er i hoj Kultur, og for hvilken det især kommer an paa et Tilflud af optagelige Plantenæringsstoffer. Ligeledes fortjener den mere sorraadnede Gjodning at foretrækkes til lettere Jord, fordi den har en heldigere fysisk Virkning paa denne, end frist Gjodning. Til alle andre Jorder maa man derimod give den friste Gjodning Forrangen; den er absolut rigere paa Plantenærings- stoffer, end den ældre, indeholder færre af dem i en saadan