Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

106 Staldgjsdningen. Tilstand, at Planterne straks kunne optage dem, men virker i langt hsjere Grad forbedrende paa Jorden. § 99. I. Er Staldgjsdningen alene tilstrækkelig som Gjs-nmz for hele Marken? Hvis Staldgjsdningen skal udgjore den eneste Gjodning for hele Marken, saa maa den, hvis der ikke skal drives Rovdrift, tilføre Marken alle de Stoffer, som Afgrøderne have berøvet den. Denne Fordring kan Staldgjsdningen imidlertid kun opfylde, naar Engene uden nogen Gjodflning fra Landmandens Side, altsaa ved Hjælp af deres naturlige Frugtbarhed, ved det paa dem avlede Ho, erstatte alle de Stoffer, der ere bort- førte fra Ejendommen som Korn, Kartofler, Kjsd, Mælk, Uld o. s. v. Desværre er det forholdsvis kun faa Ejendomme, der ere i den heldige Stilling at have mange, af Naturen frugtbare Enge; de allerfleste Ejendomme udfore mere, end der tilfores dem gjennem Enghoet. Af denne Grund kan Staldgjsdningen derfor ikke opstilles som tilstræk- kelig Gjodning for den hele Mark, og derfor er det nødvendigt, at de fleste Ejendomme maa have et Gjodnings- tilfkud andet Steds fra, hvis de ikke efterhaanden skulle blive udpinte. Det næste Sporgsmaal bliver: Kan Staldgjsdningen være tilstrækkelig for en Del af Marken? Her- paa kan der med Bestemthed svares 3a; men det vilde ikke være rationelt at gjodske en Del as Marken saaledes med Staldgjodning, at den derved fik alle Plantenceringsstoffer i tilstrækkelig Mængde, fordi Jorden derved vilde faa nogle af dem i altfor rigelig Mængde, og der saaledes for deres Ved- kommende blev en Luxus-Gjodskning. Det er navnlig Fosforsyren, som udfores i størst Mængde ved Salget af Landbrugsprodukter, og som Marken