Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

120 Kompost-Gjodningen. ningsværdi, men ikke i og for sig kan anvendes som Gjod- ning, eller der faar en højere Gjodningsværdi ved at blandes med andre Stoffer. Ved Kompost forstaas her Foreningen af alle disse Stoffer til en kraftig Gjodning. Anvendes disse i Almindelighed betegnede Stoffer til Kompost, og tilberedes og behandles denne paa en rationel Maade, saa bliver den en for Landmanden særdeles værdifuld Gjodning — en Sparekasse — og fortjener den Plads, som vi her have givet den i Gjodningsstosfernes Rækkefølge. Maaden, hvorpaa Kompostdyngen anlægges og behandles, er en as de Faktorer, hvorefter man kan maale den Højde, hvortil et Landbrug er naaet. § 112. B. De til Kompostdyngen anvendelige Stoffer. Til Kompostdyngen maa benyttes: 1) Dyriske Affald, som Kjod og Indvolde af selvdøde Dyr, Blod og Indvolde af slagtede Dyr, for saa vidt de ikke kunne anvendes paa anden Maade, fremdeles Knokler, Haar, Fjer, Borster, Horn og Klove as flagtede og selvdøde Dyr, endvidere Orme, Larver, Oldenborrer, Snegle o. s. v., endelig ftnde ogsaa de dyrifle Affald fra Fabriker maafle her deres bedste Anvendelse. 2) Alle Slags Plante-Affald, som Kartoffeltop, Ukrudt, Savspaaner, Horskæver, Fejeflarn fra Malt- dynger o. s. o. 3) De menneskelige Exkrementer. 4) Fejeskarn fra Gaarden, Laden og Værelserne, Afskovling fra Veje, Fyld fra Grøfter, Dynd o. s. v. 5) Aske af Brænde, Torv, Brun- og Stenkul. 6) Murgrus og alt hertil horende. 7) Mudder, Torv og anden Jord. 8) Ajle.