Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik
Forfatter: Edvard Heiden
År: 1874
Forlag: Th. Linds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 261
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
Fuglenes Exkrementer.
I Alt Fosforsyre.......... 13,so pCt.
Opløselig Fosforsyre...... 3,6 9 —
I Alt Kvælstof............. 11,82 —
Kvælstof som Ammoniaksalte 5,6 o —
Magnesia og Alkalisalte.. 7,81 —
4 123.
d. Guanoens Virkning.
Guanoens Sammensætning viser, at den bestaar as
Kvælstof, enten som Ammoniaksalte eller i saadanne organiste
Forbindelser, der hurtigt gaa i Gjæring og danne Ammoniak
eller Salpetersyre; endvidere af Fosforsyre i tungt opløselige
Forbindelser (med Kalk og Magnesia) eller i let opløselige
Forbindelser (med Ammoniak og Kali), og endelig af Kali.
Desuden findes i Guano en større Mængde Kalk og mindre
Mængder Magnesia, Svovlsyre, Klor, Kiselsyre og Jernilte.
Guanoen indeholder saaledes alle Plante-
næringsstosser, dog ikke i det Mængdeforhold,
som Planterne behove dem. Dette gjælder allerede om
de tre vigtigste: Kvælstoffet, Fosforsyren og Kaliet. Fremfor
Alt mangler der en tilstrækkelig Mængde Kali, men heller ikke
af Kvælstof og Fosforsyre findes der i Guanoen saa meget,
som Kulturplanterne bruge.
Heraf folger, at Guanoen aldrig bør være
Hovedgjodning, men altid kun maa bruges som
Hjælpegjodning, og det navnlig for at tilføre
Kvælstof og Fosforsyre.
4 124.
6. Guanoens Anvendelse.
Den første Betingelse for Guanoens Anven-
delse er, at den bliver fordelt saa jævnt som mu-
ligt. For den udsaas, maa den derfor gjsres til et saa
fint Pulver som muligt. I dette Djemed sigtes Guanoen