Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Guano. 131 gjennem et Sold, og de ftørre Klumper maa males eller knuses med en Trcekolle, for derefter at blandes godt med det Frasigtede. Fer Guanoen udsaas, maa den helst blandes med Jord eller Sand (for 1 Del Guano 2 Dele Jord), fordi den derved bedre kan fordeles jævnt, og fordi dens ringe Mængde kulsure (flygtige) Ammoniak derved tildels bindes. Som enhver kunstig Gjodning maa ogsaa Guanoen nedplojes straks efter at den er ndsaaet; det er ubetinget urigtigt kun at nedharve den. Dette folger af Jor- dens Absorptionsevne og Kulturplanternes Rodbeftaffenhed. Hin lærer os, at Næringsstofferne ikke vandre hurtigt ovenfra nedad, og ved at undersøge Plauterodderne ville vi finde, at disse ikke maa maales efter Tommer, men efter Fod. Det maa endnu her fremhæves, at det kun er de fineste Rodspidser, der ere bestemte til at optage Næringsstofferne. Af Guanoens Beskaffenhed og Sammensæt- ning fremgaar det, at den med Fordel kan anven- des til alle Afgroder, dog altid kun som Hjælpe- gj odn in g. Ved Guanoen tilføre vi Jorden let opløselige Kvælstof- forbindelser og Fosforsyre; den vil derfor altid gjøre god Nytte, hvor Jorden mangler disse to Stoffer, men indeholder de øvrige Næringsstoffer, som Planterne be- hove, i tilstrækkelig Mængde og i en saadan Tilstand, at de kunne optages af Planterne. Er Jorden derimod i det Hele fattig paa Plantenærings- ftoffer, opnaa vi Intet af Varighed ved at anvende Guanoen. Vel kunne vi ved dens Hjælp i et enkelt eller nogle faa Aar aftvinge Jorden større Afgrøder; men vi hidføre derved det sørgelige Resultat, at Jorden bliver grundig udpint, og at den saa vil behove meget kraftige Midler, for at gjenvinde sin tidligere Frugtbarhed. Trænger en Jord kun til Fosforsyre, vil det være mere rationelt at give den et af de i næste Kapitel omtalte Gjod- ningsmidler. 9*