Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

De fosforsyreholdige GjødningsstofferS Anvendelse i Landbruget. 141 Ved Hjælp af disse Tal er det let at beregne, hvor megen Svovlsyre der behoves til at gjore Fosforsyren op- løselig. En Hovedbetingelse ved Oplosningen er, at Raamaterialet findeles omhyggeligt og bringes i nøje Forening med Svovl- syren. Det er ikke tilraadeligt i Stedet for Svovlsyre at be- nytte Saltsyre, fordi denne da med Raamaterialets Kalk vil danne Klorcalcium, der er meget hygroskopisk, hvorfor Fabri- katet altid vil holde sig fugtigt. Ved Anvendelsen af Svovl- syre dannes der Gibs, der ikke alene ikke er hygroskopisk, men endog formaar at binde kemifl en ikke ringe Mængde Vand. Det er i Almindelighed ligegyldigt, af hvil- ket Raamateriale et Superfosfat fremstilles, da kun Mængden af i Band opløselig Fosforsyre kommer i Betragtning og skal betales. Det er der- for uden Betydning, om en Guanosort eller Benkul er be- nyttet til Fabrikationen. Herfra maa dog undtages de Raastoffer, der indeholde meget Jerntveilte og Lerjord, saaledes som de fleste Fosforiter, fordi i disse en Del af den opløste Fosforsyre efter kort Tids Forlob igjen bliver tungt opløselig, efter som den indgaar en ny Forbindelse med det til Stede værende Jerntveilte eller med Lerjorden. § 132. e. Benene. I Begyndelsen brugtes Benene, hvis Anvendelse i Land- bruget daterer sig fra Midten af Trediverne, i grovt malet eller knust Tilstand. Da de imidlertid i denne Form kun kunne virke forholdsvis langsomt, foreslog Liebig i 1840 at opløse dem med Svovlsyre og anvende dem som Benmel- Superfosfat. Dette Forflag førte Benenes Tilberednings- maade et langt Skridt fremad og vandt almindelig Anerkjen- delse, navnlig i England.