Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

142 De fosforfyreholdige Gjodningsstoffer. I 1850 foreflog Blackhall at fjærne Fedtet i Benene og gjore dem skjsre ved Hjælp nf et hojr Damptryk, og denne Fremgangsmaade fik med Rette snart stor Udbredelse. Damptrykkets Virkning bestaar deri, at Benene miste deres faste Struktur og derefter let lade sig forvandle til et fint Pulver, samt i at Fedtet uddrages, der, som bekjendt, ikke har nogen Gjsdningsvcerdi. Lader man Damptrykket indvirke i længere Tid (15 Mi- nuter ville i Reglen være nok), bliver ogsaa Limen udtrukken, og der faas da en Vare, som indeholder en større Mængde Fosforsyre, men mindre Kvælstof. Det paa ovennævnte Maade vundne Fabrikat kaldes dampkogt Benmel. Foruden ved Dampning blive Benene ogsaa ved Kogning berøvede deres Fedt og derpaa anvendte til Fabrikationen af Benmel. Der forekommer altsaa i Handelen Benmel af raa Ben, „raat Benmel", eller af dampede Ben, „dampkogt Ben- mel", der tildels har mistet Limen, fremdeles af kogte Ben og endelig ved Svovlsyre oploft Benmel. Undertiden forekommer ogsaa i Handelen saakaldet gjæ- ret Benmel, idet en Del af Limens Kvælstof ved Gjæring stal være forvandlet til Ammoniak, hvilket dog ofte kun er Tilfældet i ringe Grad, undertiden endog flet ikke. Af disse Fabrikater fortjener det dampkogte Benmel for- trinsvis Anbefaling, da det hurtigt vil vise sin Virkning paa Grund af dets fine Fordeling i Jorden. Det opløste Benmel, der ligeledes viser god Virkning, forekommer, paa Grund af dets hoje Pris, nu forholdsvis sjældent i Handelen. Hvorvel det raa Benmel er billigere pr. Centner end det dampkogte, er det dog i Virkeligheden det dyreste, da det kun virker langsomt, eftersom det er saa lidt findelt.