Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

KvælstoffetS Tilførsel til Jorden. 147 maar ikke at gjore det. Men da det er eller bør være en nødvendig Betingelse, at enhver Landmand behandler Stald- gjodningen paa en rationel Maade og bevarer alle dens Be- standdele, saa vel de faste som de fiydende, saa maa og kan Landbruget bestandig mere frigjore sig for at kjobe det dyre Kvælstof. Naar ogsaa de menneskelige Exkrementer anven- des paa rette Maade, og der tilberedes og benyttes god Kompostgjodning, vil Jordbrugeren saa meget lettere flippe for at kjobe kvælstofholdige Gjodningsmidler. Det maa herved tillige fremhæves, at der ved mange fosforsyreholdige Gjodningsmidler, som f. Ex. Benmel, lige- ledes tilfores Markerne Kvælstof. Heraf folger, at de Ejendomme, som selv ved Hjælp af gode Enge eller ved al indkjobe Kraftfoderstoffer, i Forening med en rationel Drift, producere en tilstrækkelig Mængde Staldgjodning, ved at benytte Ejendommens forskjel- lige Kvælstofkilder, — ikke behove at tilføre Kvælstof andet Sted fra som Gjodning. Naar vi nu desuagtet se, at saadanne Gaarde anvende kvælstofrige Gjodningsmidler, og anvende dem med Held, saa synes det at staa i Strid med det Nysanforte, og dog er det ikke Tilfældet. Kvælstoffet er ikke alene Plantenæring, men naar det er til Stede som Ammoniak og Salpetersyre, ind- virker det tillige opløsende paa Jordens øvrige Næringsstoffer. Naar det nu tillige erindres, hvilken Indflydelse Vejret og Jordens Tilstand have paa Planternes Vækst og paa Plantenceringsstoffernes Tilberedning i Jorden, vil det let forstaas, at en rationel Anvendelse af en tilstrække- lig Mængde kvælstofholdige Gjodningsmidler meget ofte kan være fordelagtig, selv om Jorden indeholder den nødvendige Mængde. Hvor meget sætter Jordbrugeren ikke om Efteraaret Pris paa, at Vintersæden kommer godt over Vinteren, og af hvor mange Faktorer er dette ikke afhængigt? — Ligeledes ønsker Landmanden, at Vaarsæden skal udvikle sig hurtigt og 10*