Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik
Forfatter: Edvard Heiden
År: 1874
Forlag: Th. Linds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 261
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
Affald fra forfkjellige Industrigrene.
Havplanternes Bærdi som Gjodning er temmelig be-
tydelig; de udmærke sig fornemmelig ved deres Indhold af
Kali og Kvælstof.
De anvendes enten direkte som Gjodning eller tilberedes
forst som Kompost. Den sidste Fremgangsmaade maa absolut
foretrækkes. (Se Kapitlet om Kompost, Side 119).
Paa Grund as deres Indhold af kvælstofholdige Stoffer
gaa de let i Gjæring og omdannes herved i tort Tid til en
brugbar Gjodning.
Bændeltangen raadner dog meget langsomt og egner sig
derfor mindre godt som Gjodning.
De Tangarter, der have en særlig industriel Anvendelse
(Fremstillingen af Soda), levere et Affald, der ligeledes med
Fordel kan benyttes som Gjodning (Tangaste).
B. Affiilv as dyrisk Oprindelse.
§ 151.
1. Affald fra Uldens Forarbejdning.
For Ulden kan benyttes til Fremstillingen af Uldsager,
underkastes den sorskjellige Processer, ved hvilke der erholdes
Affald, som paa Grund af deres Gjodningsværdi kunne være
Landbruget til Nytte.
Her kan saaledes nævnes Bundfaldet fra det Vand,
hvori Ulden er bleven vasket, Uld affald, Uldst s v o. s. v..
Stoffer, som alle ere rige paa Kvælstof (2—7 ja endog
12 pCt.).
Da saadant Affald imidlertid langsomt vil gaa i Gjæ-
ring, kan det ikke godt anvendes direkte som Gjodning, men
det er et meget godt Materiale til Kompostgjsduing.