Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Forfatter: Edvard Heiden

År: 1874

Forlag: Th. Linds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 261

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 286 Forrige Næste
164 Affald fra forfkjellige Industrigrene. Havplanternes Bærdi som Gjodning er temmelig be- tydelig; de udmærke sig fornemmelig ved deres Indhold af Kali og Kvælstof. De anvendes enten direkte som Gjodning eller tilberedes forst som Kompost. Den sidste Fremgangsmaade maa absolut foretrækkes. (Se Kapitlet om Kompost, Side 119). Paa Grund as deres Indhold af kvælstofholdige Stoffer gaa de let i Gjæring og omdannes herved i tort Tid til en brugbar Gjodning. Bændeltangen raadner dog meget langsomt og egner sig derfor mindre godt som Gjodning. De Tangarter, der have en særlig industriel Anvendelse (Fremstillingen af Soda), levere et Affald, der ligeledes med Fordel kan benyttes som Gjodning (Tangaste). B. Affiilv as dyrisk Oprindelse. § 151. 1. Affald fra Uldens Forarbejdning. For Ulden kan benyttes til Fremstillingen af Uldsager, underkastes den sorskjellige Processer, ved hvilke der erholdes Affald, som paa Grund af deres Gjodningsværdi kunne være Landbruget til Nytte. Her kan saaledes nævnes Bundfaldet fra det Vand, hvori Ulden er bleven vasket, Uld affald, Uldst s v o. s. v.. Stoffer, som alle ere rige paa Kvælstof (2—7 ja endog 12 pCt.). Da saadant Affald imidlertid langsomt vil gaa i Gjæ- ring, kan det ikke godt anvendes direkte som Gjodning, men det er et meget godt Materiale til Kompostgjsduing.