Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik
Forfatter: Edvard Heiden
År: 1874
Forlag: Th. Linds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 261
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
Affald fra forskjellige Jndustrigrene.
4 155.
5. Affald fra Forarbejdning af Horn.
Hornspaaner have en stor Gjodningsværdi, da de inde-
holde indtil 13 pCt. Kvælstof. Ere Hornspaanerne meget fin-
delte, kunne de med Fordel anvendes direkte som Gjodning, i
modsat Tilfælde er det bedre at benytte dem til Kompost.
Storre Mængder Hornaffald underkastes helst en Dampning
under stærkt Tryk.
Jeg maa atter her erindre om, at der forfljellige Steder
sælges Affald fra Elfenbensnodder som Hornaffald. Saadant
Affald har imidlertid, som tidligere nævnt, kun en Gjodnings-
værdi af 25 ß. pr. Centner, medens gode Hornspaaner ikke
kunne faas under 5—6 Rd. pr. Centner. (Se Side 144).
4 156.
6. Tranaffald.
Bed Trankogningen faas ligeledes Biprodukter af be-
tydelig Gjodningsværdi, idet disse kunne indeholde 5—6 pCt.
Kvælstof foruben nogen Fosforsyre.
4 157.
7. Affald fra Udsmeltning af Talg.
Udsmæltningen af Talg giver sorfljelligt Affald, der
baade kan have Værdi som Gjodning og som Foderstof. Her
kan saaledes nævnes: den sure Vædske, der aftappes fra
Bundfaldet, og de saakaldte Talg g rev er.
4 158.
8. Affald fra Nedsaltning og Regning af Sild.
Ved Saltningen og Rogningen af Sild sjærnes forst en
Del af Fiskene (nemlig et Stykke af Halsen og en Del af
Indvoldene). Dette Affald leverer et godt Gjodningsmateriale,