Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Kogsaltets Virkninger. 191 Sammenlignes Resultaterne fra de ovenfor berorte For- søg med dem fra Gjodningsforssgene, ville vi se, at der er fuldstændig Overensstemmelse imellem dem. Kogsaltets Hovedvirkning paa Jorden be- staar i, at det oploser Kalk og Magnesia, idet der dannes Klorkalcium og Klormagnium. Begge disse Saltes Virkning paa Kulturplanterne er omtalt Side 155. Gjodningsforssgene vise ikke noget meget gunstigt Re- sultat af en Gjodflning med Kogsalt. Til Rodfrugter og Kartofler give de i Reglen ingen ftørre Afgrøde, men altid en mindre god Kvalitet, nemlig ringere Sukkermængde eller Stivelseindhold. Noget heldigere ere Resultaterne for Kornsor- terne, dog ere de ikke meget opmuntrende for Anvendelsen af Kogsalt i det Store. Derimod har Anvendelsen af Kogsalt vist sig afgjort fordelagtig for Engplanterne. Af den Grund er en Gjodflning med raa Kalisalt, som indeholder meget Kogsalt, absolut at anbefale for Enge, hvilket allerede er anført Side 156. § 184. b. Fysisk Virkning. Kogsaltet forøger Jordens vandsugende og vandbindende Evne, hvilket forklares ved Dannelsen as Klorkalcium og Klor- magnium, som begge have stor Evne til at optage Vand. Om denne Virkning imidlertid kommer Planten synderligt til Nytte er tvivlsomt, naar det erindres, at mange Gjodningsforsog med Kogsalt have givet et heldigt Resultat netop i fugtige Aar. Planternes Fordampning af Vand sormindstes derimod ved Kogsaltet, hvorfor Jorden i længere Tid kan dække Plan- ternes Forbrug af Vand.