Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

192 Kogsalt. § 185. C. Kogsaltets Virkning M Planterne. Det antages i Almindelighed, at Kogsaltet odelæg- ger Ukrudtet. At Kogsaltet virker dræbende paa Planterne og derfor gjor en Jord Ufrugtbar for lang Tid, naar det an- vendes i meget stor Mængde, udtales allerede i Bibelen. I dette Tilfælde dræber det imidlertid ikke alene Ukrudt, men overhovedet alle Planter. Anvendes det derimod i saadan Mængde, at vore KultUrplanter ikke lide derved, da vil Ukrudtet heller ikke flades deraf. Kogsaltet har en stor Indvirkning paa Frøets Spire- evne, idet forholdsvis ringe Mængder allerede ere tilstrække- lige til at dræbe Froet og den unge Plante. Paa GrUnd af denne Egenflab kan dets Anvendelse paa et passende TidspUnkt tjene til at rense Markerne for Ukrttdt, idet det vil tilintetgjore de ndsaaede Ukrndtfros Spireevne. Kogsaltets fladelige Virkning paa Rodfrugternes og Kartoflernes Sammensætning er allerede omtalt Side 191. Hos Engplanterne bevirker Kogsaltet en Forøgelse af Mggehvidestofferne, Aften og Træstoffet, og det medfører saa- ledes en Forhøjelse af deres Næringsværdi. — Foderet fra S altenge er, som bekjendt, meget nærende og ædes gjcrrne af KreatUrerne. § 186. D. Virkningen paa de dyriske Organismer i Agerjorden. Kogsaltet flat fremdeles dræbe de Insekter, Orme og Snegle, som findes i Jorden. I en koncentreret Op- losning virker Kogsaltet dræbende paa Orme o. s. v., men i den Fortynding, hvori det ved en Gjodflning kun tor anven- des paa Jorden, er denne Forklaring af Kogsaltets Virk- ning lige saa lidet begrundet, som at det flulde odelægge UkrUdtet.