Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Stubben. 195 bruget er, som Liebig meget rigtig har udtalt, baade en Kunst og en Lidenskab. Djemedet med det folgende Kapitel kan naturligvis kun være at føge at frem- sætte de videnskabelige Grundsætninger for Virk- ningen af de Fremgansmaader, som skulle om- tales her, samt deres Nødvendighed eller Undvær- lighed, for saa vidt det kan gjores ved Viden- skabens Hjælp. At give en særlig Bestridelse af den Kunst, som flat anvendes ved deres praktiske Udførelse, vilde fordre langt ftørre Plads, end her kan indrommes, og ftørre praktisk Kjendskab, end Forfatteren er i Besiddelse af. 1. Stubben. 4 189. 1. Forklaring. Ved Stubben forstaar man Planternes Rodder og den Del af deres overjordiske Bestanddele, som bliver tilbage paa Marken efter Indhentningen. Ved Kornsorterne, Bælgplanterne og de Korsblomstrede dannes Stubben af Redderne og den nederste Del af Stænge- len, ved Rodfrugter og Kartofler bestaa derimod Hostresterne af Smaarodderne, som blive tilbage i Jorden ved Optagelsen af Roen eller Knolden, og af Stængelen og Bladene, for saa vidt disse ikke blive anvendte til Kvægfoder. Mængden er saaledes meget forskjellig for de forskjellige Kultnrplanter. 4 190. 2. Stubbens Virkninger. a. Jordens absolute Berigelse med KUlstof (Kvælstof). Da Stubben beftaar af Plantedele, er den dannet af 13'