Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Grongjodningens Virkninger. 199 ftaas den Gjodning, der tilvejebringes ved at nedpløje de grønne Planter, der ere dyrkede paa Agrene. De Planter, som skulle anvendes til Gron- gjodning, maa udmærke sig ved en hurtig og fyl- dig Udvikling af den overjordiske Del samt ved et dybtgaaende Rodnet. Den store Top vil hurtigt give en god Beskygning af Jorden, og det kraftige Rodnet vil er- nære Planterne i det Mindste for en Del fra Undergrunden og den dybere liggende Del af Madjorden. Til Grongjodning anvendes navnlig Lupiner (især gule), Vilter, Spærgel, Boghvede, Raps (Rybs), Rug, rod eller hvid Klover o. s. v. 4 195. 8. Grongjodningens Virkninger. Der er forfljellige Meninger om Grongjodningens Virkninger. Der er navnlig to helt modsatte Anskuelser. Ifølge den ene (ben ældste) virker Grongj od- ningen fornemmelig ved sin Masse og svarer næsten til en Gjodfluing med Staldgjodning; ifølge d en anden Opfattelse skyldes Grongjodningens heldige Virkning paa Eftersæden fornemmelig den gavnlige Indflydelse, som Beskygningen udover paa Jor- den. a. Virker Grongjodningen fornemmelig ved sin Masse, alts a a direkte? De Planter, som anvendes til Grongjodning, have hentet deres uorganiske Næring alene fra Jorden, hvorpaa de vokse. Af deres organiske Bestanddele hidrører største Delen af Kulstoffet og en Del af Kvælstoffet fra den atmosfæriske Luft. Det er imidlertid vanskeligt at bestemme, hvor meget af disse to Stoffer der alene hidrører fra Luften. Heraf folger, at Grongjsdningen i Virkelig-