Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

208 Jordbrændingen. Denne Virkning af Brændingen paa Leret forklares ved, I at dette mister sit kemifl bundne Vand. Dog har Brændingen kun denne Virkning, naar den ledes paa rette Maade: man maa hverken brænde for stærkt eller for svagt. Ved en for stærk Brænding frembringes en stenagtig Masse, som rigtignok ikke længere er plastisk, men heller ikke har det passende brændte I Lers vigtige Egenflab at henfalde til et fint Pulver ved Hen- liggen i Luften. Er derimod Brændingen for svag, da vil Leret ikke miste sin Evne til at danne en plastifl Masse med Vand. Den Virkning, som det rigtig brændte Ler vil udove paa Marken, lader sig let forklare. Lerjorden er meget bindende og sejg og har en stor vandsugende og vandbindende Kraft, Egenflaber, som meget vansteliggjore dens Bearbejdning og gjore den mindre stikket for Plantevæksten. Blandes derfor en saadan Jord godt med en ikke altfor ringe Mængde brændt Ler, som er henfalden til et fint Pulver, da maa naturlig- vis de ovennævnte Egenflaber hos Jorden formindfles. Den bliver mindre bindende og sejg, faar en ringere vandsugende og vandbindende Kraft, og vil lettere og hurtigere kunne ud- torres. Folgen heraf bliver, at LUften og Varmen kunne ndove en stærkere Indvirkning paa Jorden. § 203. Ib. Kemisk Virkning. a. Af Plantenæringsstofferne gjores fortrinsvis Kali og Kiselsyre opløselige. Leret indeholder altid en Del Stofser sra de Mineralier, ved hvis Forvitring det er dannet, navnlig Kali og Kiselsyre. Jordbrændingens kemiske Virkning afhænger af Lerjordens Indhold as Kalk. Paa kalkfattige Lerjorder er den kemiske Bukning kun ringe, hvorfor der maa sættes Kalk til saadanne Jorder, før Brændingen foretages. Kalken virker nemlig opløsende paa Silikaterne i Jorden,