Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

12 Brint og Jlt. eller sammenholdende Beskaffenhed, dens vandsugende og vand- bindende Kraft og dens Evne til at optage Straalevarme. B. Grint. § 9. Planternes Brint hidrører fra Ammoniaken, en Forbindelse af Kvælstof og Brint, som vi snart skulle lære at kjende som en vigtig Kvcelstofkilde for Planten, og fra Vandet, der er en Forbindelse af Brint og Ilt. Hovedkilden for Brinten er dog Vandet, der som saadant optages af Planten, af hvilken det sandsynligvis bliver sonderdelt, og dets Brint omdannet til Plantemasse. Begge de nævnte Kilder ere fuldstændig til- strækkelige til at forsyne Planterne med den nød- ven dige Brint, fan at Jordbrugeren ikke behover at sorge for en direkte Tilførsel af dette Stof. C. M. § 10. Ilten er ikke alene af største Vigtighed for Planterne som Materiale til Dannelsen af deres organifle Masse, men ogsaa nødvendig for de vitale og kemiske Processer i dem. L Ilten som Materiale til Stofdannelsen i Planterne. De foregaaende Betragtninger have allerede lært os at kjende flere Kilder til Planternes Ilt, nemlig Kulsyren og Vandet. Kulsyren, der bestaar af Kulstof og Ilt, leverer, som alt nævnt, Planterne deres Kulstof, idet disse afgive en Del af Ilten. Vi have fremdeles set, at Vandet under Stofdannelsen