Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Forfatter: Edvard Heiden

År: 1874

Forlag: Th. Linds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 261

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 286 Forrige Næste
214 Assuming. — Rørlægning. Bliver en Jord snart tor om Foraaret, saa kan den be- arbejdes tidligt og derfor ogsaa tidligere blive tilsaaet, Luft og Varme kunne trænge ind i den og vise deres heldige Virkninger paa den og paa Planterne. Naar en om Efteraaret pløjet Jord torres tidligt om Foraaret, saa blive de for Planternes Vækst nødvendige Fak- torer hurtigt virksomme ved Luftens og Barmens Indtrængen i Jorden, og Planternes ovrige Udvikling sker da i rette Tid og bliver derfor normal. § 211. 3. Aarsager til en Marks Fugtighed. En Jords Fugtighed kan enten være capil- larisk (d. e. styldes Haarrorskraften) eller hidrøre fra opdæmmet Band. Bed en Jords capillariske Fugtighed forstaaö den Fugtighed, som optages og fastholdes ved Jordens vandsugende og vanddindende Kraft. Denne bliver fladelig, saa snart Jor- den er fuldstændig mættet med capillarifk Vand. Den capillariske FUgtighed hidrører enten fra atmosfæriste Nedflag eller fra disse og Undergrundsvandet, som paa Grund af Haarrorskraften opsuges i de ovre Lag. Heraf folger, at den capillariske Fugtighed maa være sorfljellig paa de forfljellige Jorder, og at den kan være mere fladelig paa en Jord end paa en anden. Den ved opdæmmet Band fremkaldte store Fugtighed i en Jord stammer fra Band, der har samlet sig i de ftørre aabne Rum i Undergrunden; dette Vand hidrører enten fra atmosfæriske Nedflag eller fra Kildevæld, der findes i Jorden. Undergrundsvandet, der er farligst for Jorden, naar det stadig næres ved Kilder, træder desto højere op i Madjorden, jo lavere denne tigger Naar det staaende Vand alene flyldes atmos- færifle Nedflag, saa lider Jorden kun deraf paa de Aarstider, da der falder megen Regn eller Sne.