Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

216 Afsivning. - Rorlægning. § 213. d. Assivning ved Dralling. «. Forklaring af Maaden, hvorpaa Vandet optages. Afsivningen ved Hjælp af Ror beror paa, ak der i en bestemt Dybde i Jorden lægges et System af Rorledninger, igjennem hvilke Bandet skal fores bort fea Jorden. Man skjelner imellem Hoved- og Side- eller Samle- og Silge- ledninger; de sidstnævnte have den Opgave at fore det Band, der samler sig i dem fra Jorden, ind i Hovedleduingerne, medens disse stasfe det bort. Paa hver Hovedledning kommer der der- for altid flere Sideledninger, men et bestemt Forhold imellem dem finder ikke Sted. Tidligere brugte man Sten eller Ris til at danne Ka- nalerne, men nu bruges fortrinsvis brændte Lerror. Ved Lerrorene trænger den storste Mængde Band igjen- nem Sammenføjningerne ind i Rorene og ikke, som man tid- ligere antog, gjennem Rorenes Vægge. Rorledningernes Virkning og Maaden at lægge dem paa. Rorledningerne optage sorst det Band, der findes i deres umiddelbare Nærhed. Derved kommer der paa Grund af Tyngden igjen Band til Rorene fra de nærmest overliggende Lag o. s. fr.; ved det hydrostatiske Tryk fremmes i hoj Grad Vandets Synken fra de højere liggende Lag. Jo dybere Ror- ledningerne ligge i Jorden, desto storre bliver Trykket paa de Vanddele, der ere nærmest ved Ledningerne, eller, med andre Ord, Hurtigheden, hvormed Vandet træder ind i Rorene, beror paa Ledningernes Dybde. Rorledningerne bortfore fra Jorden den største Del af det i den værende draabeflydende Vand, medens det Vand bliver tilbage, som Jorden paa Grund af dens Bestanddeles fysiske og kemifle Beflasfeuhed er i Stand til at binde som hygroflopifl og Hydrat-Vand