Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

226 Landbrugets Statik. beregninger tage Hensyn til Statikens Lov, men lige saa me- get ved sit Jordbrugs Drift. Vel staa begge i noje Sammen- hæng, dog kan der for en vis Tid være Ligevægt ved Penge- regnskabet, uden at der er det ved Driften. Ved Landbrugets Statik forstaas Læren om Ligevægten mellem de fra en Landejendom bort- forte og de til den tilbage givne P l antenærin gs- stoffer. Denne Ligevægt kan og flal Landmanden ikke til- vejebringe hvert Aar for hver enkelt af sine Marker, men den maa være til Stede ved Udløbet af det for de vedkommende Mar- ker bestemte Sædomlob. Statiken flal altsaa lære os at tilvejebringe Ligevægten i Driften, men heri ligger naturligvis ikke, at den flal lære os, at kun denne Ligevægt maa tilvejebringes. Det Maal, som enhver Landmand skal stille sig og soge at naa, er esterhaanden at forbedre Ejen'd ommen. Havde Statiken kun den Opgave at lære os at tilveje- bringe Status quo i et Jordbrug, saa vilde dens Opgave være snævert begrænset, og den vilde langtfra have saa stor Betyd- ning, fom den i Virkeligheden har. Vi kunne kun gjennemfore en virkelig, sand og sikker Forbedring af vor Landejendom, naar vi vide, hvad vi have ført b ort fra den, og hvor- ledes vi igjen skulle tilføre den dette. Kjende vi Erstatningens Grad, saa kunne vi ogsaa let beregne, hvorledes vi skulle forhøje vor Ejendoms Frugtbarhed; vi behove nemlig da kun at tilføre den flere Næringsstoffer, end vi have berovet den ved de bortforte Afgrøder. Naar vi ikke anvende Statikens Lære, vandre vi stadig i Mørke og ere ikke i Stand til at gjore os Regnflab over vore Markers virkelige Tilstand. Udfore vi ikke de Beregninger, som Statiken lærer, kunne vi aldrig vide, hvor meget af de forstjellige Slags Gjodning vi stulle tilfore vore Marker. Uden at anvende Statiken ere vi endvidere aldrig i Stand