Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

228 Landbrugets Statik. det Sporgsmaal: Hvor mange Kreaturer flal der holdes i et- hvert Landbrug, for at forvandle den til Gjodningsproduktio- nen nødvendige Mængde Foder og Strøelse til Gjodning?" v. Liebig stiller Landmændene folgende Opgave: „Den Jordbruger, der vil efterlade sine Born frugtbare Marker, maa altid komme tilbage til den uforanderlige Natur- lov, at Marken maa have de Jordbestanddele erstattet, som ere berøvede den i Afgrøderne." „Ingen Opdagelse, intet Fremflridt vil nogensinde være i Stand til at formindste denne Lovs Omraade." Birnbaum betragter Statiken som den Lære, der flal udfinde den hensigtsmæssigste Maade til at bevare og forøge Markernes Frugtbarhed paa, og han deler den i Læren om Markernes Udpining og i Læren om deres Bevaring i ufor- andret Tilstand. Schuhmacher deler Statiken i Jord- og Driftsstatiken. Jordstatiken beskæftiger sig med Markens Udpining og ErMnüsg med Hensyn til Bevarelsen af Markens Frugtbar- hed i det Hele, navnlig ogsaa med Hensyn til Sædskiftet, og den svarer til de ældre Landmænds Landbrugs-Statik. Driftsstatiken beskæftiger sig med Ligevægtspunktet i Drif- ten, med Forholdet mellem Udforsel og Tilførsel; den stal tillige undersøge Kilderne, hvorfra Jordbrugeren henter Erstatningen for de bortforte Stoffer, og de Betingelser, hvorpaa han tør benytte disse Kilder; men desuden flal den trække Bevarelsen og den hensigtsmæssigste Benyttelse af disse Kilder, for saa vidt de ere naturlige, ind i sine Undersøgelsers Kreds. Drechsler kommer derimod ved sit Arbejde til folgende Resultat: „Dette Udfald af vor Undersøgelse vilde altsaa inde- holde en Dødsdom for Landbrugets Statik. I Virkeligheden er det ogsaa Tilfældet, og det er paa Tiden, at Navnet „Sta- tik" forsvinder af Landbrugsvidenskaben; men idet vi bekjende, at Principet for Ligevægtslæren, paa hvis Bygning de dygtig- ste Mænd have arbejdet i et halvt Aarhundrede, i dets Anven- delse paa det praktiske Agerbrug er en Vildfarelse, have vi i