Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

242 Staldgjødnings-Beregningen. nings Sammensætning medfører efter foranstaaende Betragt- ninger aldeles ingen Vanskelighed. For Hestens Vedkommende maa Aflebestanddelene i de anvendte Foderstoffer og i Strøelsen sammenlægges, og Sum- men viser den producerede Gjodnings Indhold af disse Stof- fer. Vi kunne gjore denne Beregning for hver Dag og altsaa ogsaa let for hele Aaret. Ved Beregningen af Hestens aarlige Gjodning behover man endvidere kun at bestemme den Tid, som Hestene tilbringe i Stalden. Et Aars Arbejdsdage belobe sig til 260; regne vi en Arbejdsdag til 12 Timer, faa vi 130 Dogn, og altsaa forblive Hestene aartig 235 Dogn i Stalden. Den i de 130 Arbejdsdage faldne Gjodning bliver for største Delen paa Ejendommen; men det er ikke muligt at be- stemme nøjagtigt, hvad der gaar tabt paa Vejene, eller hvad der kommer Marken til Gode. For Kvægets Vedkommende faa vi den producerede Gjodnings Sammensætning ved at lægge Askebestanddelene i det anvendte Foder og i Strøelsen sammen og herfra trække den producerede Mælks Indhold. For Fa aret finde vi Gjodningens Sammensætning ved at sammenlægge Foderets og Strøelsens Askebestanddele. Da Mængden af Astebestanddele i Ulden er faa ringe, behover man ikke at tage Hensyn til den. For Svinet lader Gødningsmængden og altsaa ogsaa Gjodningens Sammensætning sig endnu ikke nøje beregne. § 236. 4. Staldgjodningen under Opbevaringen. Vi have nu set, at vi formået at sinde den friske Stald- gjodnings Sammensætning ved Beregning. Var det ogsaa muligt ved en Beregning at finde de Forandringer, som Gjod- uingen Undergaar ved at ligge i Stalden eller i Møddingen, saa vilde Statikens Lære være et godt Skridt videre, end den endnu desværre er. Vi kunne nemlig endnu ikke udtrykke i Tal de Forandringer, som Gjodningen lider ved Opbevaringen.