Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

18 Kvælstoffet. a. Kilderne til Ammoniak. «. De kvælstofholdige organiske Legemers Gjæri ng. Ved Plante- og Dyrstoffernes Gjæring dannes der Am- moniak eller Salpetersyre af deres Kvælstof. Jo gunstigere Betingelserne for Salpetersyredannelsen ere, desto mere vil der dannes af dette Stof. I modsat Tilfælde vil Ammoniak- dannelsen være fremherskende. Desværre omdannes ikke alt Kvælstoffet i de organiske Forbindelser igjen til kemisk bundet Kvælstof, men en Del af det overfores til frit Kvælstof. Denne Kjendsgjerning er overordentlig vigtig; thi heraf folger, at Mængden af bundet Kvælstof forringes Aar for Aar, hvis ikke paa en eller anden Maade det fri Kvælstof igjen kan omdannes til kemisk bundet. I modsat Tilfælde maatte jo det organifle Liv paa Jorden aftage i Tidens Lob, hvad der imidlertid ikke er Tilfældet. Vi vide nu, at Planterne kun kunne optage Kvælstoffet i bunden Tilstand; vi vide fremdeles, at Dyreverdenen lever — direkte eller indirekte — af Planteverdenen alene. Men vi have ogsaa set, at ligesom noget Kvælstof fra den bundne Form i organiske Stoffer udstilles i fri Tilstand ved disses Gjæring, saaledes bliver ogsaa noget frit Kvælstof atter bundet, som oven- for nævnt ved Betragtning af Salpetersyredannelsen, ifølge de smukke Forsøg, der ere udforte af Schonbein. Det fremgaar af Forsogene angaaende Kvcelstoffets Fri- gjorelse ved de organifle Stoffers Gjæring, at Udviklingen af sritKvælstof er stærkest, naar Gjodningsstoffer raadne under Vand. En anden Kilde til Dannelsen af Am- moniak er den under Salpetersyren omtalte Opdagelse af Schönbein, at der frembringes salpetersyrlet Ammoniak ved Vandets Fordampning og ved Forbrændingen af kulbrinte- holdige Legemer i Luften.