Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

34 Jordens Absorptionsevne. Det kan derfor sikkert udtales, at denne Egenstab tilkommer alle Jorder. 2. Stærkere Oplosninger udtommes absolut mere end svagere, dog miste disse en relativ større Mængde Fosforsyre. 3. Tiden, hvori Jorden forbliver i Beroring med Op- losningen, har ingen væsentlig Betydning paa Absorptionen. 4. Ingen som helst Jord vil fuldstændig ud- tomme en Oplosning. Der bliver stedse, selv i den mest fortyndede Oplosning, en vis Mængde Fosforsyre tilbage. 5 Et forøget Indhold af Jerutveilte, Lerjord og Kalk i Jorden bevirker en Forhøjelse af vedkommende Jords Evne til at absorbere Fosforsyre. b. Kiselsyren. Der er hidtil kun udfort faa Forsog angaaende Jordens Evne til at absorbere Kiselsyre. Det fremgaar imidlertid af disse, at Jorden besidder en betydelig Absorptions- evne ligeover for Kiselsyre. e. Svovlsyren. For denne Syre har Jorden kun en forholdsvis ringe Absorptionsevne. d. Klor og Salpetersyre. Jorden besidder ingen Evne til at absorbere Klor og Salpetersyre. Denne Kjendsgjerning er af meget stor Betyd- ning for Salpetersyrens Vedkommende; thi da Jorden ikke kan absorbere denne Syre, vil der i visse Tilfælde kunne lides et Kvælstoftab derved, at Salpetersyren synker ned i Under- grunden. § 31. III. De absorberede Stoffers Forhold til Vand. Da vi have set, at Jorden formaar at fastholde de vig- tigste Plantenæringsstoffer og derved forhindre disse i at synke