Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Jordens Absorptionsevne. 33 den forbindes med en Base, som gaar over i denne i Stedet for den absorberede. d) Bægtmængden af den Base, der bliver oploft, svarer temmelig nær til den ækvivalente Mængde af den Base, der bliver absorberet. e) Stærkere Oplosninger udtommes absolut mere end svagere, medens disse miste en relativ ftørre Mængde Base. f) Den Mængde Base, der absorberes af en Jord, er afhængig af: «• Oplosningens Styrke, ß* den Mængde Oplosning, som kommer i Berøring med Jorden, og y- den Forbindelse, i hvilken Basen er til Stede i Oplosningen. g) Absorptionen af Baser foregaar i saa kort Tid, at det ikke faar nogen væsentlig Betydning, hvor længe Jorden forbliver i Berøring med Oplosningen. h) En Jord, der har absorberet saa Meget, som den for- maar, af en svagere Oplosning, vil endnu kunne optage en vis Mængde af samme Base fra en stærkere Op- losning. i) Selv den svageste Oplosning vil aldrig blive fuldstændig udtomt; der bliver altid en vis Mængde af Basen tilbage i Oplosningen. § 30. j) Resultaterne af Forsogene med Syrer. a. Fosforsyren. 1. Alle de Jorder, som hidtil ere undersøgte med Hensyn til deres Forhold lige over for Oplosninger af fosfor- sure Salte, have udvist Evne til at optage en storre eller mindre Mængde Fosforsyre — (Mængden heraf vekslede med Jordprøvernes forfljellige Sammensætning). — 3