Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Næringsstoffernes Optagelse af Planterne. 39 Mængde Næringsstoffer, end den, som har gjennemsivet Jorden i en Dybde af 3—4 Fod. Paa Grund af Jordens Absorptionsevne blive vel de vigtigste Næringsstoffer bundne til den; de blive dog ikke nop- loselige, men kun tungtoploselige, saa at Opløsningsmidlerne i Jorden ere i Stand til efterhaanden at bringe dem i Oplos- ning igjen. Da Drainvandet saa le des ikke kan repræsen- tere Jordvandet, medens Liebig tilmed har opfattet Jordens Absorptionsevne noget anderledes, end den har vist sig at være, ere vi ikke berettigede til at forkaste den ældre Theori paa Grund af de nævnte Indvendinger. Imidlertid er den ældre Theori: at Jorden maa inde- holde en færdigdannet Oplosning af Næringsstoffer, for at Planterne kunne leve, bleven saa stærkt rystet ved Under- søgelserne af Jordens Absorptionsevne, at den ikke længere kan bibeholdes i sin oprindelige Skikkelse. Det er Liebigs store Fortjeneste allerede i 1857 at have henvist til de nævnte Forhold, selv om han den Gang gik noget for vidt. Vi maa nu opgive den Opfattelse, at Planterne skulde forholde sig fuldstændig passive ved deres Ernæring, og at Jorden maa forskaffe dem, hvad de forbruge, i Oplosning, saa at de kun skulde opsuge Oplosningen i Jorden paa samme Maade som en Svamp. Tværtimod nodes vi til at erklære, at Planterne selv ere virksomme ved Optagelsen as Nærings- stofferne, altsaa ved deres Ernæring. Denne Birksomhed ytrer sig hos dem paa to Maader. Planterne gaa efter deres Næring i Jorden, det vil sige, Nodderne udvikle sig særlig der, hvor de finde deres nødvendige Næringsstoffer. Denne Virksomhed vil jeg betegne ved Planternes „ydre Virksomhed". Som Bevis for Planternes ydre Virksomhed flal jeg henvise til Plantenæringsstoffernes Fordeling i Jorden og til