Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

54 Stenenes og Mineraliernes Forvitring. Mængde kunne begge naturligvis trænge ind i ben, og saa- ledes fortsættes deres Ddelceggelsesvcerk efter en ftørre Maalestok. Større Naturomvæltninger, saasom Jordflælv, vulkanfle Udbrud, Oversvømmelser o. s. v., bidrage ofte paa een Dag mere til Stenenes Spaltning, end de nylig omtalte Indvirk- ninger formaa at udove i Aarhundreder. Jo mere Stenmasserne spaltes, jo større Overflade disse saaledes faa, paa hvilken Forvitringsfaktorerne kunne virke, i desto hojere Grad og med desto ftørre Virkning kunne de fort- sætte deres Arbejde. 3. Mineraliernes Forvitring. 4 49. A. De enkelte Faktorer ved Forvitringen. Foruden de hidtil nævnte fysiske Indvirkninger, ved hvilke Stenes og Mineraliers Sonderdeling bevirkes, maa som de vigtigste Faktorer ved deres kemifle Forvitring og Sonderdeling nævnes Vandet og Luften i Forening med de Stoffer, som begge indeholde, hvoraf igjen Kulsyren og Ilten ere de vig- tigste, medens dog ogsaa Ammoniak og Salpetersyre have no- gen Indflydelse. I Naturen virke disse Forvitringsfaktorer naturligvis aldrig enkeltvis, men stedse mere eller mindre, i Fællesskab. I det Folgende ville vi forsoge at bestride den Virksomhed, som hver især udover. a. Vandet. Vandet er en af de vigtigste Faktorer ved Stenenes Forvitring. Ofte kan denne begynde med, at Stenen optager Vand. I Stene, der oprindelig vare vandfri, er det optagne Vand til Stede dels i kemisk-bunden Tilstand og dels som hygroflopifl Band.