Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

De enkelte Faktorer ved Forvitringen. 55 Som vi tidligere have set ved Beskrivelsen af Vandets Egenskaber (Side 22), har dette Evne til at oplose mange, ja man kan vel sige alle Stoffer; thi intet Stof kan betragtes som absolut uoploseligt i Vand. Paa Grund af denne Evne hos Vandet til at oplose de forfljellige Bestanddele i stærkere eller ringere Grad bidrager det væsentligt til at forvitre Bjergarterne. Forst vil det udvaske de opløselige Stoffer i Stenene og dernæst de Bestand- dele af disse, som paa anden Maade efterhaanden gjores op- løselige. Herved forstyrres det oprindelige Sammenhæng imellem Stenenes forfljellige Mineralier, hvorved de andre Faktorers Virkning betydelig lettes. I Naturen er det imidlertid aldrig det kemisk rene Vand, der kommer til at virke, da Bandet her stedse indeholder Kulsyre, Ilt og Salte oploft i sig, og af disse fortrinsvis de kulsure Alkalier og alkaliste Jord- arter o. s. v. § 50. b. Kulsyren. Skjont Kulsyren er en af de svageste Syrer, formaar den dog, ved at virke i længere Tid, at udrette det Samme, som en stærk Syre kan bevirke i en kortere Tid. Alle Mine- ralier blive efterhaanden dels sonderdelte og dels opløfte ved Syrer. Kulsyrens Indvirkning paa Mineralierne er meget for- fljellig. Kulsure Salte, som kulsur Kalk, blive oploste af den, idet de danne dobbelt knlsure Forbindelser, som ere op- løselige i Vand. Af de fosforsure Salte (Apatit o. s. o.) vil Kul- syren efterhaanden uddrage Kalken, hvorved der dannes kulsur Kalk og sur fosforsur Kalk, som er opløselig i Vand. Af kiselsure Forbindelser vil Kulsyren efterhaan- den uddrage de basiske Bestanddele, saasom Alkalier og alkalifle Jordarter, hvorved den bevirker Forbindelsernes Oplosning.