Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

56 Stenenes og Mineraliernes Forvitring. 4 51. c. Ilt. Jern for ilte og Manganforilte ere to Stoffer, som vi tidligere have lært at kjende som Bestanddele as mange Mineralier. Begge have den Egenskab at kunne optage mere Ilt og derved omdannes til Tveilter. Ved denne Optagelse ar Ilt eller Iltning, som det kaldes, sker der en Forandring i Stenenes Sammensætning, der i ikke uvæsentlig Grad bidrager ril deres Forvitring. En lignende Bestræbelse efter at ilte sig have ogsaa mange Svovlmetaller, af hvilke her exempelvis skal nævnes Svovljernet. Dette omdannes derved til svovlsurt Jernforilte, og senere til svovlsurt Jerntveilte. Ved den sidste Iltningsproces frigjores en Del Svovlsyre, der som en stærk Syre vil virke yderligere sonderdelende paa de Mineralier, hvormed den kommer i Berøring. Ilten virker saaledes paa dobbelt Maade, dels ved at frembringe en Forandring af Stenenes oprindelige Bestanddele, hvorved en Skjorning o. s. v. af denne fremkaldes, og dels ved Dannelsen af en Syre, som vil udove en betydelig Ind- flydelse paa Mneraliernes Ssnderdeliug. 4 52. d. Kali-, Natron-, Ammoniak- og Kalksalte. De kulsure Alkalier oplsse let i Varmen den amorfe Kiselsyre og danne kiselsure Alkalier. Det Samme vil ogsaa finde Sted i Kulden, men i ringere Grad og langsom- mere. Ved Kulsyrens Indvirkning paa Stenene dannes, som vi have set, kulsure Alkalier. Disse ville i Forening med Vand virke yderligere adskillende paa Stenene. Noget Lignende gjcelder om Ammoniak, der altid er til Stede i Luften som kulsurt og salpetersurt Salt, ligesom ogsaa om Kalksalte, navnlig den kulsure Kalk. Vi maa endnu nævne den substituerende Virk- ning af disse Saltes Baser, det vil sige, at de tildels