Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

58 Stenenes og Mineraliernes Forvitring. indeholder endnu andre Baser, saa svarer dens Sonderdeling i Naturen aldrig fuldstændig til den ovennævnte Forklaring. Denne skulde blot tjene til at give et Billede af den Maade, hvorpaa Sønderdelingen foregaar. Fremdeles fler denne Adskillelsesproces aldrig i Naturen saa simpelt, som den ovenfor er skildret; saaledes bliver Kali- silicatet, henholdsvis Kiselsyren, aldrig fuldstændig bortvastet af Vandet. Heraf folger, at det Ler, som findes i Naturen, altid indeholder noget Kali o. s. v. Forvitringsfaktorernes Indvirkning, her nærmest Vandets og Kulsyrens, foregaar efter de tilstedeværende Forhold mere eller mindre samtidig. Rimeligvis bliver Vandet forst optaget, og Kaliet uddraget ved Kulsyren. Dernæst optøfer Kaliet igjen Kiselsyre og danner kiselsurt Kali o. s. v. Paa det dannede kiselsure Kali virker endelig igjen Kulsyren, som under Frigjo- relse af Kiselsyre atter danner kulsurt Kali, der paa ny be- gynder sin adskillende Indvirkning o. s. v., indtil Orthoklasen er fuldstændig semderdelt. Sønderdelingen vil foregaa hurtigere eller langsommere efter Orthoklasens forfljellige Sammensætning, og den er navnlig afhængig af Mængden og Beskaffenheden af de Baser, der erstatte en Del af Kaliet. Er der Jernforilte til Stede, da vil foruden Vand og Kulsyre ogsaa Ilten blive virksom. Paa lignende Maade som Kalifeldspathens vil ogsaa andre Feldspathers Forvitring foregaa, f. Ex. Natron- og Kalk- feldspathens. § 54. b. Glimmerarternes Forvitring. Glimmerarterne forvitre overordentlig vanskeligt. Maa- den, hvorpaa de forvitre, er derfor endnu lidet bekjendt. Da de saa vanflelig sonderdeles, findes Glimmerarterne saa ofte i vore Agerjorder i deres oprindelige Tilstand eller meget lidt forandrede.