Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik
Forfatter: Edvard Heiden
År: 1874
Forlag: Th. Linds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 261
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Stenenes og Mineraliernes Forvitring.
indeholder endnu andre Baser, saa svarer dens Sonderdeling
i Naturen aldrig fuldstændig til den ovennævnte Forklaring.
Denne skulde blot tjene til at give et Billede af den Maade,
hvorpaa Sønderdelingen foregaar.
Fremdeles fler denne Adskillelsesproces aldrig i Naturen
saa simpelt, som den ovenfor er skildret; saaledes bliver Kali-
silicatet, henholdsvis Kiselsyren, aldrig fuldstændig bortvastet
af Vandet. Heraf folger, at det Ler, som findes i Naturen,
altid indeholder noget Kali o. s. v.
Forvitringsfaktorernes Indvirkning, her nærmest Vandets
og Kulsyrens, foregaar efter de tilstedeværende Forhold mere eller
mindre samtidig. Rimeligvis bliver Vandet forst optaget, og
Kaliet uddraget ved Kulsyren. Dernæst optøfer Kaliet igjen
Kiselsyre og danner kiselsurt Kali o. s. v. Paa det dannede
kiselsure Kali virker endelig igjen Kulsyren, som under Frigjo-
relse af Kiselsyre atter danner kulsurt Kali, der paa ny be-
gynder sin adskillende Indvirkning o. s. v., indtil Orthoklasen
er fuldstændig semderdelt.
Sønderdelingen vil foregaa hurtigere eller langsommere
efter Orthoklasens forfljellige Sammensætning, og den er
navnlig afhængig af Mængden og Beskaffenheden af de Baser,
der erstatte en Del af Kaliet. Er der Jernforilte til Stede, da
vil foruden Vand og Kulsyre ogsaa Ilten blive virksom.
Paa lignende Maade som Kalifeldspathens vil ogsaa andre
Feldspathers Forvitring foregaa, f. Ex. Natron- og Kalk-
feldspathens.
§ 54.
b. Glimmerarternes Forvitring.
Glimmerarterne forvitre overordentlig vanskeligt. Maa-
den, hvorpaa de forvitre, er derfor endnu lidet bekjendt.
Da de saa vanflelig sonderdeles, findes Glimmerarterne
saa ofte i vore Agerjorder i deres oprindelige Tilstand eller
meget lidt forandrede.