Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

64 Jordbunden. Det kommer imidlertid Leret desto nærmere i Henseende til vandsugende og vandbindende Kraft, jo finere det er. Ogsaa dets Sammenhængs- og Vedhængningskraft nær- mer sig Lerets desto mere, jo finere det er. 4 60. d. Kalk. Ligeledes for den kulsure Kalk (og kun om denne kan der være Tale, naar der tales om Jordens fysiske Egenstaber) er Finhedsgraden, i hvilken den er til Stede i Jordbunden, af væsentlig Betydning. Jo finere den er fordelt i en Jordbund, desto gunstigere vil dens Virkning paa Jordbestanddelene ogsaa være i enhver Hen- seende. I sit Forhold lige over for Vand ligner den kul- sure Kalk Sandet. Ligesom hos dette foroges Rumfanget ikke, ved at Kalken befugtiges, og det formindskes heller ikke ved Udtørring. Derfor vil den kulsure Kalk, naar den er til Stede i tilstrækkelig Mængde, bidrage ligesom Sandet til at gjore Jordbunden fljor og derved fremkalde alle de gunstige Virk- ninger, som folge med denne Egenskab. Jo større Kalkpartiklerne ere, desto ringere er deres Virkning paa Jorden, I fin fordelt Tilstand besidder den kulsure Kalk en ftørre vandsugende og vandbindende Kraft end Leret, men dens Evne til at fortætte Vandet er ringere end dettes. 4 61. 6. Magnesia. For Magnesias Vedkommende kan her ogsaa kun være Tale om den kulsure Forbindelse. Findes den kulsure Mag- nesia i Jorden uden at være i kemisk Forbindelse med Band, altsaa som Dolomit eller Magnesit, da ligner den fuldkommen den kulsure Kalk i sine fysifle Egenflaber. Er den derimod i Forbindelse med Vand, har den en meget ftørre vandsugende