Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Jordens Hovedbestanddele. 63 men fjærner ogsaa disse fra hverandre. I dette Tilfælde vil den anvendte Vandmængde svare til Lerets vandsugende Kraft. En storre Vandmængde frembringer en Lervælling, ved en lidt ringere erholdes en meget sejg og plastisk Masse, der igjen mister denne Egenskab, naar Vandmængden yderligere for- mindskes. Jo mere Leret udtørre s, desto storreFast- hed erholder det. De fugtige Lerpartikler besidde en stor Sam- menhængskraft indbyrdes samt en stor Vedhæng- ningskraft til andre Legemer. Disse Egenflaber be- virke, at Bearbejdelsen as fugtig Lerjord bliver meget vanfle- lig. Jo ringere Vedhængning Leret har til andre faste Lege- mer, f. Ex. til glatte Metalplader, desto lettere bliver Jordens Bearbejdelse. Udtorres fugtigt Ler, svinder det i Rumfang, hvilket vi kunne iagttage ved Agerjord, der fla ar Rævner. Ler, d er er fuldstændig mættet med Vand, udtorres meget vanskeligt, da Luften aldeles ikke kan trænge ind i det, saa at Vandet kun kan fordampe fra dets Overflade. Jo større Overflade, Leret derfor frembyder, desto hurtigere vil det udtorres. Fugtigt Ler vil bedst stjernes ved at fryse, hvorfor det ogsaa er fordelagtigt at lade Lerjorder henligge Vinteren over i brede Furer. § 59. 6. Sand. Sandet har ligesom Leret ftor Betydning for Jordbun- dens fysiske Egenskaber. Dets Finhed har en væsentlig Indflydelse; thi jo finere det er, desto mere vil det i mange Henseender nærme sig Leret, hvor- imod det grovere Sands fysiske Egenskaber ere meget forskjellige fra Lerets. Landet udvider sig i alle Tilfælde ikke vcd at gjeunem- fugtes med Vand og svinder følgelig heller ikke ved Udtørring.