Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

72 Planten og Gjsdningen. Til Dannelsen af de uorganiske Bestanddele bruger Planten et ftørre Antal Stoffer, skjont disse Bestanddeles Mængde er væsentlig ringere end de organiske. Vi finde nemlig i Planternes Afle folgende Stoffer: Kali, Fosforsyre, Natron, Svovlsyre, Kalk, Kiselsyre og Magnesia, Klor. Jernilte, Undersøgelsen af disse Næringsstoffers Betydning for Plantelivet, for saa vidt de forekomme i Jorden og i den at- mosfæriste Luft, samt deres Beskaffenhed og Tilstand vil frem- gaa af det Folgende. I og for sig ere de alle af samme Værdi, thi mangler et af dem, kan Planten ikke udvikle sig normalt. 1. Kulstoffet. Planternes Kulstof hidrører fra Kulsyren, som den at- mosfærifle Luft staffer Planteverdenen i tilstrækkelig Mængde. Kulsyren optages af Bladene og Rødderne, men den adflilles dog kun i Bladene ved Sollysets Medvirkning og under Ud- flilning af Ilt. Det KUlstof, som bliver optaget i Planten, tjener til Dannelsen af dens organiske Bestanddele i Forening med den øvrige Del af Ilten. Det vil heraf indses, at Jordbrugeren ikke behover at sorge for at paaføre Jorden Kulstof. Da Jordens vigtigste Kulstofforbindelse, Humusen, har- en saa stor Betydning for dens fysiske Egenskaber, maa vi dog stedse betragte en Forøgelse af Humusmæng- den i Jorden som en Betingelse for dens Frugt- barhed og følgelig sørge for en saadan Forøgelse. Det bor tilmed erindres, at Humusen er en Kilde til Jordens og den atmosfæriske Lufts Kulsyre. 2- Brint og Ilt. Ved at træde i kemifl Forbindelse med hinanden danne