Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
tager større Vandmængder, hvis der ledes Tagvand til det, eller hvis det
modtager Afløb fra Vandklosetter. Ventilationen bestaar i Anbringelsen af
et 5 cm Støbejernsrør, der lægges langs Faldrøret og ved Grenrør for-
bindes med det øverste Punkt af samtlige Vandlaase. Ventilationsrøret kan
dog ogsaa ucfføres af tykt Bly, det føres op over det øverste Tilløb paa
Faldrøret og kan her føres til en nedadvendt Gren paa dette. Sidegrenene
fra Ventilationsrøret til de enkelte Vandlaase bør have en indvendig Dia-
meter, der er højst 1,5 cm mindre end Vandlaasens Diameter, dog behøver
de ved store Vandlaase ikke at være større end 5 cm. Ventilationsrørene
samles med Blystøbninger; til Forbindelse mellem Hovedrøret og Sidegre-
nene kan der anvendes lige Qrenrør.
I flere Lande f. Eks. Tyskland har man længe ikke almindelig anvendt
Ventilation af Vandlaase, og nu begynder det samme Princip at gøre sig
gældende her i Landet. Den tidligere saa frygtede Fare for Udsugning und-
gaas da ved at holde paa de ovennævnte snævre Aabninger af Ristene og
ved detaljerede Forskrifter om Mængden og Størrelsen af de Tilløb, der maa
føres til Faldrør af de forskellige Dimensioner, at sikre disse mod de store
Vandmængder, der kan danne Vandpropper i dem.
Man har konstrueret Vandlaase, der ikke skulde kunne suges ud, hvilket
navnlig opnaas ved at give dem et stort Indhold af Vand; men derved
gøres Brud paa den Regel, at Vandlaasene skal have konstant Tversnit,
og Følgen bliver ogsaa, at de let fyldes med Fedt og Snavs i Krogene, og
naar de saa ikke renses, gaar hurtig deres Evne til ikke at kunne suges
ud tabt.
Faldrørene maa forsynes med Rensestykker paa de Steder, hvor
det ikke kan undgaas at give dem en Bøjning. Rensestykkerne skal kunne
lukkes lufttæt. De bestaar af et kort Rørstykke med et langagtigt, firkantet
Laag, der sættes fast med Messingskruer eller med to Smedejerns Bøjler,
der kiles fast. Samlingen tættes med en Pakning af Hamp og Mønnie.
Hvor man vil anbringe et Rensestykke paa en Ledning, der ligger under
et Kældergulv, kan man udenom Rensestykket anbringe en Støbejernskasse
med løst Dæksel.
Gulvafløb indrettes som 5, 7 eller 10 cm P-Vandlaase med fast
Metalrist; 5 og 7 cm Vandlaase maa være forsynede med Renseskrue,
hvilket igen vi! sige, at de skal være tilgængelige fra Etagen nedenunder
og altsaa ikke kan anbringes i Kældere.
I Latrinbygninger, hvor der ikke findes Vandklosetter eller di-
rekte Afløb for Urinen, anbringes 10 cm P-Vandlaase med fast Metalrist i
Gulvet for at bortlede Vandet, naar der skylles. Findes der flere end 4
Sæder, bør Bygningen have flere Afløb. Vandet ledes til Afløbene gen-
nem Render i Betongulvet, hvilke mindst skal have et Fald af 1:20.
Afløbene i Pissoirer indrettes ligeledes som 10 cm P-Vandlaase.
Grundvand ledes ofte til Spildevandledningerne gennem Drænled-
ninger; disse lægges ved Ledningens højeste Ende i en Dybde af mindst
50 cm under Kældergulvet, ved Beboelseskældere bør de mindst have en