Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

88 tager større Vandmængder, hvis der ledes Tagvand til det, eller hvis det modtager Afløb fra Vandklosetter. Ventilationen bestaar i Anbringelsen af et 5 cm Støbejernsrør, der lægges langs Faldrøret og ved Grenrør for- bindes med det øverste Punkt af samtlige Vandlaase. Ventilationsrøret kan dog ogsaa ucfføres af tykt Bly, det føres op over det øverste Tilløb paa Faldrøret og kan her føres til en nedadvendt Gren paa dette. Sidegrenene fra Ventilationsrøret til de enkelte Vandlaase bør have en indvendig Dia- meter, der er højst 1,5 cm mindre end Vandlaasens Diameter, dog behøver de ved store Vandlaase ikke at være større end 5 cm. Ventilationsrørene samles med Blystøbninger; til Forbindelse mellem Hovedrøret og Sidegre- nene kan der anvendes lige Qrenrør. I flere Lande f. Eks. Tyskland har man længe ikke almindelig anvendt Ventilation af Vandlaase, og nu begynder det samme Princip at gøre sig gældende her i Landet. Den tidligere saa frygtede Fare for Udsugning und- gaas da ved at holde paa de ovennævnte snævre Aabninger af Ristene og ved detaljerede Forskrifter om Mængden og Størrelsen af de Tilløb, der maa føres til Faldrør af de forskellige Dimensioner, at sikre disse mod de store Vandmængder, der kan danne Vandpropper i dem. Man har konstrueret Vandlaase, der ikke skulde kunne suges ud, hvilket navnlig opnaas ved at give dem et stort Indhold af Vand; men derved gøres Brud paa den Regel, at Vandlaasene skal have konstant Tversnit, og Følgen bliver ogsaa, at de let fyldes med Fedt og Snavs i Krogene, og naar de saa ikke renses, gaar hurtig deres Evne til ikke at kunne suges ud tabt. Faldrørene maa forsynes med Rensestykker paa de Steder, hvor det ikke kan undgaas at give dem en Bøjning. Rensestykkerne skal kunne lukkes lufttæt. De bestaar af et kort Rørstykke med et langagtigt, firkantet Laag, der sættes fast med Messingskruer eller med to Smedejerns Bøjler, der kiles fast. Samlingen tættes med en Pakning af Hamp og Mønnie. Hvor man vil anbringe et Rensestykke paa en Ledning, der ligger under et Kældergulv, kan man udenom Rensestykket anbringe en Støbejernskasse med løst Dæksel. Gulvafløb indrettes som 5, 7 eller 10 cm P-Vandlaase med fast Metalrist; 5 og 7 cm Vandlaase maa være forsynede med Renseskrue, hvilket igen vi! sige, at de skal være tilgængelige fra Etagen nedenunder og altsaa ikke kan anbringes i Kældere. I Latrinbygninger, hvor der ikke findes Vandklosetter eller di- rekte Afløb for Urinen, anbringes 10 cm P-Vandlaase med fast Metalrist i Gulvet for at bortlede Vandet, naar der skylles. Findes der flere end 4 Sæder, bør Bygningen have flere Afløb. Vandet ledes til Afløbene gen- nem Render i Betongulvet, hvilke mindst skal have et Fald af 1:20. Afløbene i Pissoirer indrettes ligeledes som 10 cm P-Vandlaase. Grundvand ledes ofte til Spildevandledningerne gennem Drænled- ninger; disse lægges ved Ledningens højeste Ende i en Dybde af mindst 50 cm under Kældergulvet, ved Beboelseskældere bør de mindst have en