ForsideBøgerForelæsninger Over Kommun…ygiejnisk Ingeniørvæsen

Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

Hygiejne Vandforsyninger Gasværker Kloakker

Forfatter: J. T. Lundbye

År: 1917

Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)

Sted: København

Sider: 204

UDK: 628 Lun

Trykt Som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
106 en Tykkelse af 25—50 cm eller endnu mere. Der udvikler sig en Mængde Gasarter omtrent 20-40 1 pr. m3 Vand, bestaaende af Kulbrinter, Kulsyre, Ammoniak, Brint og Svovlbrinte. En Del af de uopløste Bestanddele i Kloakvandet sønderdeles i Raadnekamrene; men hvormeget det er, af- hænger af forskellige, til Dels endnu ukendte Faktorer, som Regel vil det være omtrent 1la; men hvis Vandet indeholder sure Afløb fra industrielle Anlæg kan Mængden gaa betydelig ned. Foruden Vandets Sammenhæng, spiller Længden af den Tid, Vandet befinder sig i Raadnekamret og Luftens Temperatur ogsaa en Rolle. Dunbar mener, at Kontaktfiltre kan fyldes oftere med frisk Kloakvand end med raadent, idet dette sidste vanskeligere skulde sønderdeles; men mange andre betoner Fordelen ved at faa Vandets Indhold af Slimstoffer, Fedt, Sæbe og lignende sønderdelt i et Raadnekammer, ligesom de pathogene Kim dræbes eller svækkes i disse. Størrelsen af Raadnekamrene er valgt ret forskellig; i England an- befalede Kommissionen for Behandling af Afløbsvand saaledes i 1898 at lade Vandet blive staaende 1'2—24 Timer i Kamrene. I Tyskland har man, som det er paavist af Imhoff i 1906, for Byer i Gennemsnit omtrent gjort Raadne- kamrene 0,7 Gange Volumen af den daglige Spildevandsmængde i tørt Vejr og for Anlæg ved Kaserner, Sygehuse og lignende 3 Oange denne Afløbsmængde. __ En Form for Raadnekamre, der anvendes meget i den sidste 1 id er den af Imhoff konstruerede E m s c h e r Brønd, hvor tagformige Flader foroven i Brønden skal hindre Luftarterne fra den raadnende Slam paa Bunden af Brønden i at blive optagen af Vandet, der løber fra Brønden. Som Regel overdækkes Raadnekamrene for at hindre de stinkende Luftarter i at genere Omgivelserne, og Kamrene forsynes da med et Ven- tilationsrør. Der er gjort Forsøg paa at nyttiggøre de udviklede Luftarter; men ud over at faa en enkelt Lampe til at brænde er det endnu ikke lykkedes. Da den Luft, der samler sig i Raadnekamrene, kan indeholde Metan, som ved Blanding med det 6—16 dobbelte Volumen atmosfærisk Luft bliver eksplosiv, maa man være forsigtig, naar man gaar ned i dem med Lys. . Fordelingen afVandetud over Filtrene maa ske jævnt, da der ellers vil opstaa Tilsiamning af dem paa Indløbsstedet. I Alminde- lighed lægges oven i Filtret et System af aabne Render bestaaende af flækkede, glaserede Rør. Vandet træder dels ud paa Filtret gennem Stød- fugerne, der ikke tættes, og dels over Randen. Ved automatiske Apparater regulerer man, at Filtrene vekselvis fyldes og tømmes, idet man f. Eks. ved 4 Filtre kan have et staaende fuldt, et under Fyldning og et staaende til Udluftning, medens det fjerde er ude af Drift. Filtrenes Højde maa ikke være for stor, da der ellers ikke kan ske en Udluftning i de underste Lag. Højden bør derfor være mindst, hvor der anvendes finest Filtermateriale. Har dette en Kornstørrelse paa 8—25 mm kan Højden være 1,5—1,8 m, medens den for en Kornstøi reise paa