ForsideBøgerForelæsninger Over Kommun…ygiejnisk Ingeniørvæsen

Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

Hygiejne Vandforsyninger Gasværker Kloakker

Forfatter: J. T. Lundbye

År: 1917

Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)

Sted: København

Sider: 204

UDK: 628 Lun

Trykt Som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
126 Disse Mangler er afhjulpne i Hughes & Stirlings Ovne, som bl. a. an- vendes i Forbrændingsanstalten paa Frederiksberg. Her findes to Celler paa hver Side af det fælles Forbrændingskammer. Endvidere er der ved Indskydelse af særlige Støvkamre sørget for, at en stor Mængde Aske, der ellers vilde afsætte sig paa Kedelfladerne og besværliggøre Varmetrans- missionen, nedslaas her. Slaggerne tages igen ved denne Ovntype ud gennem Døre paa Ovnens Forside. Blæserørene ligger i Askefaldet under Risten. I Modsætning til disse Ovne, som alle er af engelsk Oprindelse, er Konstruktionen i Tyskland søgt forbedret ved Indførelsen af højt Tryk paa Blæseluften. Ved de tidligere omtalte Konstruktioner var Trykket under Askefaldet 25 à 70 mm Vandsøjle, medens man i Tyskland er gaaet til et Tryk af mindst 200 mm. Hvor Affaldet, som ved de nævnte Ovne, ligger i et forholdsvis tyndt Lag paa Risten, og denne er konstrueret saaledes, at den næsten ikke yder nogen Luftmodstand, vil der, hvis der paa et Sted tilfældig er samlet en Mængde let brændbart Affald, paa dette Sted ske en Gennembrænding og en uforholdsmæssig stor Luftmængde vil passere dette Hul og afkøle Røgen og Ovnens Murværk. Naar derimod Affaldet ligger i et højt Lag, eller Risten er konstrueret saaledes, at der til Luftens Passage kræves et Tryk af 175 til 210 mm, hvorved en Blottelse af Risten paa et enkelt Sted ikke vil betyde, at næsten al Luften passerer dette Sted, kan man i begge Tilfælde anvende højt Tryk. Det første er gjort i Dørrs Ovn, der er en Skaktovn uden Rist, hvor Affaldet fyldes ned foroven og Slaggerne udtages forneden gennem Slagge- dørene i Ovnens Forside. Naar denne aabnes, kan Luften ikke, som ved de engelske Ovne, trænge ind i Ovnen, da Affaldet ligger imellem og spær-