Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Desinfektionsanstalter.
Desinfektionsanstalter.
Om nogen maalbevidst Desinfektion kan man først tale, efter at man
har lært Bakterierne og deres Rolle som Sygdomsvækkere at kende. De
ældste Desinfektionsanlæg anvendte tør Varme og indrettedes fra 1832 i
England, hvor man i Liverpool i Midten af Tredserne konstruerede det før-
ste Dampdesinfektionsapparat.
En Desinfektion, der gaar ud paa Dræbning af de mikroorganske Smitte-
kim, kan enten ske ved fysikalske eller kemiske Midler. Af de fysikalske
Midler, der bestaar af høj Varmegrad, Kulde, højt Tryk og Sollys, benyttes
i Praksis kun høj Varmegrad, enten som tør Varme, Kogning i Vand eller
som strømmende, overhede Vanddampe, medens Sollys benyttes i det dag-
lige Liv og som Nødhjælp. De kemiske Stoffer, der virker desinficerende,
er en stor Mængde: Kobbervitriol, Jernvitriol, Chlor, Chlorzink, Terpentin-
olie, Menthol, Sennepsolie, ren Karbolsyre, Sanatol, Kreolin, Lysol, Solutol,
Saprol, Kalkmælk, Chlorkalk, Sublimat, Brom, Jod, Arsenik, manganoversurt
Kali, Jernchlorid, Mineralsyrer, Alun, Chromsyre, Xylol, Formalin og For-
maldehyd og mange flere.
Det er en Fordring til Desinfektionen, at den ikke maa beskadige de
Genstande, der desinficeres, og denne Fordring opfyldes bedst ved Anven-
delsen af Vanddamp og Formalin. Ved Benyttelsen af Vanddamp er man
dog udsat for, at forskellige farvede Stoffer bliver skjoldede; Møbler, Pelse,
Hatte, Lædervarer, Bøger, Kamme og Børster m. ni. kan ikke taale Damp-
desinfektion.
De Fordringer, man stiller til et Dampdesinfektionsapparat,
er, at Temperaturen i alle Dele af Desinfektionsovnen er den samme, at
den holder sig paa samme Højde, saa længe Desinfektionen varer, og at den
hurtig bringes op paa den ønskede Højde. Ovnene bestaar af runde eller
firkantede Beholdere med Aabning i den ene eller begge Ender; Genstandene,
der skal desinficeres, maa ikke pakkes for tæt sammen, de kan dels hænges
op og dels lægges paa Staaltraadshylder, der kan trækkes ud. Først sker
der en Forvarmning, for at ikke senere Dampen ved Indstrømningen skal
kondensere sig paa de kolde Genstande og beskadige dem ved at gøre dem