ForsideBøgerForelæsninger Over Kommun…ygiejnisk Ingeniørvæsen

Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

Hygiejne Vandforsyninger Gasværker Kloakker

Forfatter: J. T. Lundbye

År: 1917

Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)

Sted: København

Sider: 204

UDK: 628 Lun

Trykt Som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
169 moniakvand. der pumpes op, naar man, at Opløsningen bliver mere koncen- treret og derved lettere at udvinde Ammoniakforbindelserne af. Tjæren og Ammoniakvandet skilles let fra hinanden ved Henstand paa Grund af Tjæ- rens langt større Vægtfylde. For at undgaa, at al det Tryk, der skal til for at drive Gassen gennem alle Renseapparaterne, skal udvikles i Retorterne, hvorved der vilde tabes for megen Gas gennem Utætheder, og for mange af de tunge Kulbrinter vilde spaltes i Kulstof og lettere Kulbrinter, indskydes efter Kondenserne Gaspumper, Ekshaus tor er, der suger Gassen ud af Retorterne og trykker den videre. Paa denne Maade opnaas ogsaa en forøget Gas- udvikling i Retorterne. Ekshaustorerne er som Regel Cylindre, der roterer og har bevægelige Vinger, som vekselvis trykkes ind og glider ud, medens Cylindrene roterer ekscentrisk i en cirkulær Kappe. Sugningen skal være saa stærk, at Trykket i Hydraulikrøret bliver lig med Atmosfærens Tryk. Da Gasudviklingen er variabel, reguleres Ekshautorens Arbejde ved gen- nem en Omløbsledning at lade nogen Gas, hvis Sugningen bliver for stærk, gaa tilbage i Sugeledningen, eller ved at lade Gastrykket automatisk regu- lere den Dampmaskine, der driver Ekshaustoren. Ammoniaken maa fjernes fuldstændigt fra Gassen, dels fordi den i sig selv er et værdifuldt Biprodukt, men ogsaa fordi den ved den paafølgende Rensning for Svovlbrinte virker hindrende ved Dannelsen af Berliiierblaat, og fordi den ødelægger Gasmaalerne og ved Forbrænding udvikler Salpeter- syre. I 100 m3 raa ûas findes 500—800 gr Ammoniak, og den fjernes ved Vaskning af Gassen med Vand, idet man først vasker med Ammoniakvand og tilsidst med rent Vand. For at skaffe saa megen Overflade som muligt, bruger man som Vaskere høje Beholdere med 10—12 mm Træstokke i Lag med et lignende Mellemrum, og man regner ved smaa Anlæg mindst 8 m3 Overflade og ved større Anlæg mindst 4 m2 Overflade pr. 100 m3 Gas pr. 24 Timer. Der benyttes 3—10 1 Vand pr. 100 m3 Gas. Vandet maa ikke være kalkholdigt, da der i saa Tilfælde let under Paavirkning af Kulsyren i Gassen udskilles kulsur Kalk; har man ikke blødt Vand, kan man benytte afkølet Kondensationsvand. En særlig Form for Ammoniakvaskere er fyldt med Piassavabørster, der er anbragt paa roterende Blikskiver, af hvilke Halvdelen stadig dykker ned under Vand. Ved Roteringen skylles Bør- sterne stadig i Vandet, og Gassen ledes efterhaanden gennem en hel Række Kamre med disse Børster. Blandt de Ammoniakforbindelser, der vaskes fra Gassen, er Cyanammo- nium (FeCN6(NH4)4); men ved større Gasværker foretrækker man at fjerne Cyanen ved en særlig Proces i Vaskere, der da indskydes efter Tjære- udskillelsen og inden Ammoniakvaskerne; i disse Vaskere benyttes en kon- centreret Jernvitriolopløsning, der af Svovlvbrinten og Ammoniaken i Gas- sen forvandles til Svovljern og svovlsur Ammoniak, og Cyanammoniumet i Gassen danner hermed et uopløseligt Dobbeltsalt af Ferrocyananimonium, medens Svovlbrinten igen frigøres.