Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
169
moniakvand. der pumpes op, naar man, at Opløsningen bliver mere koncen-
treret og derved lettere at udvinde Ammoniakforbindelserne af. Tjæren og
Ammoniakvandet skilles let fra hinanden ved Henstand paa Grund af Tjæ-
rens langt større Vægtfylde.
For at undgaa, at al det Tryk, der skal til for at drive Gassen gennem
alle Renseapparaterne, skal udvikles i Retorterne, hvorved der vilde tabes
for megen Gas gennem Utætheder, og for mange af de tunge Kulbrinter
vilde spaltes i Kulstof og lettere Kulbrinter, indskydes efter Kondenserne
Gaspumper, Ekshaus tor er, der suger Gassen ud af Retorterne og
trykker den videre. Paa denne Maade opnaas ogsaa en forøget Gas-
udvikling i Retorterne. Ekshaustorerne er som Regel Cylindre, der roterer
og har bevægelige Vinger, som vekselvis trykkes ind og glider ud, medens
Cylindrene roterer ekscentrisk i en cirkulær Kappe. Sugningen skal være
saa stærk, at Trykket i Hydraulikrøret bliver lig med Atmosfærens Tryk.
Da Gasudviklingen er variabel, reguleres Ekshautorens Arbejde ved gen-
nem en Omløbsledning at lade nogen Gas, hvis Sugningen bliver for stærk,
gaa tilbage i Sugeledningen, eller ved at lade Gastrykket automatisk regu-
lere den Dampmaskine, der driver Ekshaustoren.
Ammoniaken maa fjernes fuldstændigt fra Gassen, dels fordi den i
sig selv er et værdifuldt Biprodukt, men ogsaa fordi den ved den paafølgende
Rensning for Svovlbrinte virker hindrende ved Dannelsen af Berliiierblaat,
og fordi den ødelægger Gasmaalerne og ved Forbrænding udvikler Salpeter-
syre. I 100 m3 raa ûas findes 500—800 gr Ammoniak, og den fjernes ved
Vaskning af Gassen med Vand, idet man først vasker med Ammoniakvand
og tilsidst med rent Vand. For at skaffe saa megen Overflade som muligt,
bruger man som Vaskere høje Beholdere med 10—12 mm Træstokke i Lag
med et lignende Mellemrum, og man regner ved smaa Anlæg mindst 8 m3
Overflade og ved større Anlæg mindst 4 m2 Overflade pr. 100 m3 Gas pr.
24 Timer. Der benyttes 3—10 1 Vand pr. 100 m3 Gas. Vandet maa ikke
være kalkholdigt, da der i saa Tilfælde let under Paavirkning af Kulsyren
i Gassen udskilles kulsur Kalk; har man ikke blødt Vand, kan man benytte
afkølet Kondensationsvand. En særlig Form for Ammoniakvaskere er fyldt
med Piassavabørster, der er anbragt paa roterende Blikskiver, af hvilke
Halvdelen stadig dykker ned under Vand. Ved Roteringen skylles Bør-
sterne stadig i Vandet, og Gassen ledes efterhaanden gennem en hel Række
Kamre med disse Børster.
Blandt de Ammoniakforbindelser, der vaskes fra Gassen, er Cyanammo-
nium (FeCN6(NH4)4); men ved større Gasværker foretrækker man at fjerne
Cyanen ved en særlig Proces i Vaskere, der da indskydes efter Tjære-
udskillelsen og inden Ammoniakvaskerne; i disse Vaskere benyttes en kon-
centreret Jernvitriolopløsning, der af Svovlvbrinten og Ammoniaken i Gas-
sen forvandles til Svovljern og svovlsur Ammoniak, og Cyanammoniumet i
Gassen danner hermed et uopløseligt Dobbeltsalt af Ferrocyananimonium,
medens Svovlbrinten igen frigøres.