Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

173 Ovne i Drift for at undgaa labet ved Afkøling af Ovnene, maa man kunne magasinere en Del af Døgnets Gasproduktion, og det sker i Gasbehol- dere. I Almindelighed gøres disse saa store, at de rummer 70—75 % af det største Døgnforbrug, ved smaa Gasværker kan de rumme hele dette Forbrug; under 50% deraf bør man aldrig gaa. Beholderne bestaar af en Klokke af sammennittede Smedejernsplader, aaben forneden og svømmende i et Vandbassin, lidligere byggedes ofte et Hus over dem for at beskytte dem mod Vind og Snebelastning, hvorved man tillige opnaaede, at Vandet og Gassen undgik Femperatursvingninger; men efterhaanden som Behol- derne blev større, er man ganske gaaet bort herfra. Hvor Byggegrunden er fast nok, kan Bassinet fremstilles ved Udgravning me-d Vægge af Beton, i modsat Fald maa man anvende en Bund af Jern eller Jernbeton. Ved Anvendelsen af en flad Bund bliver Belastningen kun 0,8—1,2 kg/cm2. Ofte gøres Bassinbunden hvælvet efter Intzes Konstruktion, og den samlede Belastning bæres da af et ringformet Bygværk, som eventuelt kan funderes paa Pæle. Store Beholdere bygges teleskopformet, idet de bestaar af en Klokke og en eller flere Ringe, Klokkens og Ringenes nedre Rande er da ombøjede udad og Ringenes øvre Rande indad, saa at der dannes ring- formede Vandlaase, naar Klokken og Ringene efterhaanden løftes op af Vandet. Om Vinteren maa Vandet i Bassinet varmes med Damp eller ved et Varmtvandsopvarmningsanlæg, og hvis Gasbeholderen er teleskopformet, maa der gennem bevægeligt ophængte Slanger kunne føres Damp eller varmt Vand til Ringenes Vandlaase. Spillerummet mellem Beholder og Bassin er ved store Beholdere 30 cm ved smaa 12,5—15 cm. Under Byg- ningen hviler Gasbeholderen paa et Monteringsstillads, som man ofte lader staa, for at det kan bære Beholderen under senere eventuelle Reparationer. Naar Beholderne løftes ved Qasfyldning, støttes de af Søjler anbragt rundt om dem, idet Beholderné har Støtteruller, som løber op langs med dem; tidligere brugtes Støbejernssøjler; men nu anvendes nittede Konstruktio- ner af Profiljern, som er diagonalt afstivede indbyrdes med Trækbaand. Ved store Beholdere anvendes foruden de radialt anbragte Støtteruller og- saa tangentielle Ruller. 1 eleskopformede Gasbeholdere har Støtteruller baade paa Klokken og alle Ringene. Der er foreslaaet forskellige Førings- systemer uden Støtter, idet der anbringes Staaltraadstove udspændt mel- lem Klokkens øverste og nederste Rand og ført over faste Ruller paa Bassin- randen; men disse har ikke fundet nogen større Udbredelse. Gasindholdet i Beholderen angives ved Viserapparater, der bevæger sig. ved Klokkens Løftning og Sænkning og enten kan anbringes paa selve Beholderen eller i nogen Afstand fra den i Regulatorrummet. Klokken giver ved smaa Be- holdere et I ryk paa Gassen af 50—60 mm Vandsøjle og ved store Behol- dere 75—120 mm; men Trykket varierer naturligvis, eftersom Klokken er hævet meget eller lidt over Vandet. Gassens I ryk skal Døgnet igennem saa vidt mulig holdes konstant paa Forbrugsstederne og maa aldrig synke under 25 mm Vandtryk; men da Tryktabet i Ledningerne forandres med Forbruget, maa Trykket paa Vær-